Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. Chr. Asbjørnsen.
429
først af var hovedsagen for forfatteren, er nu bleven bisag, og
omvendt. Frå først af gjaldt det først og fremst for ASBJØRNSEN at
fortælle sagn; senere gjaldt det at skildre eiendommelige figurer
og situationer. Frå først af var den selvstændige del af den
AsBjøRNSEN’ske skitse kun et paaskud for at faa anledning til at
fortælle folketraditionerne; senere blev disse traditioner næsten blot et
paaskud for at faa leilighed til at skildre folket. Frå først af skulde
naturskildringerne
gjælde som
poetiske fortolkninger
af sagnene; nu er
de bare det milieu,
den
karakteristiske kreds, indenfor
hvilke de skildrede
personer lever og
færdes. I & Høi-
fjeldsbilleder»
skildres det liv,
som leves paa
sætervangen og
fjeldvidden af
sæterjenter, rypeskyt-tere og renjægere;
det er herfra, C. P.
Rus har hentet
inspirationen til «Til
Sæters», og hans
skoleholder Hans Olsen er, som sagt, ikke andet end en mat
omskrivning af ASBJØRNSENS kostelige omgangsskolelærer. I «En Sommernat
paa Krogskoven» skildres kuldbrænderens liv ved kulmilen dybt inde
i skoven. ASBJØRNSEN præsenterer os for tatere saavelsom for
signe-kjærringer, og endelig naar han det høieste punkt som folkelivsskildrer
i sin mesterlige skildring af «Plankekjørerne». Det er ikke de ensomme,
langt bortliggende skovtrakters plankekjørere, han fremstiller, denne
haardføre og kjærnesunde slægt, der ligger tiiskogs i ugevis,
arbeidende haardt om dagen og tilbringende natten paa brisken i en
Asbjørnsen paa fisketur.
(Illustration af H. Gude til Asbjørnsens «Kværnsagn».)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
