Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbeider. Foredraget er ikke saa simpelt og hjerteligt, som det
senere bliver. Skaar antager, at beskjæftigelsen med folkeviserne
har øvet stor indflydelse paa Landstad’s salmedigtning, og deri har
han fuld ret. Som bekjendt gives der endog salmer af Landstad,
hvor folkevisestilens arkaistiske former og vendinger ligefrem er
overført til salmen, og overførelsen er lykkedes særdeles vei; den
gamle stil passer fortræffelig og er af en egen virkning. Jeg behøver
blot at minde om den bekjendte salme, hvis første vers lyder
saaledes:
«Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn,
Den kvæger de trætte Lemmer,
Der redes en Seng i Jordens Favn,
Saa moderlig hun mig gjemmer;
Min Sjæl er hos Gud i Himmerig,
Og Sorgerne sine glemmer.»
Baade ved sine originale salmer og ved sine bearbeidelser
havde Landstad vist sig som den mand, der var særlig skikket til
at udarbeide den nye kirkesalmebog, man i saa høi grad trængte.
Allerede medens han var i Siljord, modtog han en henvendelse fra
kirkedepartementet i den anledning; men han gav et afvisende svar;
hans embedsforretninger var altfor store og besværlige, til at han
kunde overtage et saa stort arbeide. Saa blev han forflyttet til
Fredrikshald, og saa kom hans kritik over Wexels’ salmebog.
Departementet, der sandsynligvis mente, at man bør smede, medens
jernet er varmt, henvendte sig nu atter til ham, og denne gang
kunde han ikke godt undslaa sig. Han udkastede en plan, der blev
godkjendt, og derpaa blev det ham overdraget at udarbeide et
udkast. Forat han kunde faa den nødvendige fritid, bevilgedes
der ham samtidig løn til en kapellan.
Høsten 1852 begyndte arbeidet; vaaren 1861 var hans udkast
færdigt fra pressen. Aaret efter gav han en udførlig redegjørelse
for sit arbeide i et skrift «Om Salmebogen», fremkaldt af en kritik,
som «Morgenbladet» havde indeholdt. Hvad man specielt bebreidede
ham, var hans sprogform. Han havde bestræbt sig for at være saa
folkelig i sin Udtryksmaade som muligt; men denne bestræbelse
savnede støtten af en sikker smag; istedetfor at være folkelig blev
han derfor undertiden plat i sin udtryksmaade. Det er f. eks.
tilfældet i en af hans egne salmer, hvor det heder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0495.html
