Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724 Tredie tidsrum 1845—1857.
«Men Lykken, som er kjøbt med Synd,
Den er, forsandt at sige, tynd,
Og dybt dens Tænder gnave.»
Det er ogsaa tilfældet i hans oversættelse af «Vor Gud, han
er saa fast en Borg», hvor det heder:
«Og tage de vort Liv,
Gods, Ære, Børn og Viv,
Lad fare hen, lad gaa!
De kan ei mere faa,
Guds Rige vi beholde.»
Dette «lad gaa!» bringer tanken pludselig over i en sfære, der
intet har med kirken at bestille. Og dog hører de to her nævnte
steder ikke til de værste, men har tvertimod faaet lov at passere
fra udkastet over i selve salmebogen. Der fandtes ogsaa hist og
her ligefremme feil mod sprogbrugen, som naar det i den sidst
citerede salme hed:
«Er Verdens Fyrste vred,
Og vil os støde ned,
Han ingen Ting formaar,
Han lagt i Lænker gaar,
Et Guds Ord kan ham binde.»
Den udhævede linje er i salmebogen bleven rettet til:
«Fordi alt dømt han gaar.»
Efterat LANDSTAD i de følgende aar havde revideret sit udkast,
blev der i sommeren 1865 nedsat en bedømmelseskommissjon, der
havde at gjennemgaa udkastet. Den bestod af to professorer
(MONRAD og NISSEN) og tre geistlige (biskop GRIMELUND, JØRGEN
MOE og J. N. SKAAR). Kommissjonens arbeide skal efter forlydende
ikke have været let; thi LANDSTAD var ikke synderlig mere
medgjørlig, end WEXELS i sin tid havde været. I sommeren 1869 var
den endelig færdig med sit arbeide, og høsten samme aar blev
LANDSTAD’S salmebog autoriseret til brug ved den offentlige
gudstjeneste, hvor menigheden maatte ønske det. Den fik øieblikkelig
stor udbredelse, tiltrods for at man fra enkelte hold agiterede mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
