Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Tredie tidsrum 1845—1857.
sat hans pen i bevægelse. Af det store publikum er han
fornemmelig kjendt som forfatter af den yndede fædrelandssang «Blandt
alle Lande i Øst og Vest».
Et udvalg af hans skrifter besørgede O. ARVESEN, der
forsynede bogen med en biografisk indledning.
i. Ligesom OLE VIG fortsatte HENRIK WERGELAND’S gjerning paa
folkeoplysningens Omraade, saaledes blev det IVAR AASEN’S opgave
at gjennemføre hans ideer med hensyn til folkesproget. Den norske
«sprogreformation», som WERGELAND havde kjæmpet for og drømt
om, den satte Aasen i system; kun skade, at han gik saa vidt, at
det ikke blev en reformation, men en komplet revolution, han
foreslog.
Ivar Aasen er født den 5te august 1813 paa gaarden Aasen
i Voldens Præstegjæld paa Søndmør. Der var stor fattigdom i hans
hjem, og han blev tidlig baade hjemløs og forældreløs. Moderen
døde, da han var tre aar gammel, faderen da han var tretten aar.
Skjøndt hans hu allerede dengang stod til bogen, maatte han
ernære sig som arbeidskar, og den vordende lærde sprogforsker
var mangen gang baade saar og træt, naar han kom hjem fra
marken og gav sig i kast med bøgerne. Slig holdt han paa, til
han var atten aar; da blev han antaget som skolelærer, og samtidig
fik han rigeligere anledning til at tilfredsstille sin læselyst, idet han
fik tilladelse til at benytte en bogsamling, som var samlet af den
mærkelige søndmørske bondefamilje AARFLOT. Tyve aar gammel
blev han optaget i huset hos præsten THORESEN, MAGDALENE
THORESEN’S senere mand og HENRIK IBSEN’S svigerfader. Den
intelligente præst tog sig med iver af det unge genis undervisning
og opmuntrede ham til at gaa den akademiske vei, som hans evner
saa tydelig anviste ham; men AASEN var for beskeden og for lidet
ærgjerrig i retning af ydre udmærkelse. Han fandt, at en fattig
bondegut ikke burde sigte saa høit; han fik nøie sig med at være
lærer paa Søndmør; men kundskaberne var det dog godt at tilegne
sig, og han læste og studerede med en iver, som kun en
uudslukkelig kundskabstørst kan forklare. I to aar nød han godt af
THORESEN^ veiledning. Saa maatte han fortsætte paa egen haand. Især
Ivar Aasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>