Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Tredie tidsrum 1845—l%$7>
materialier til et norsk dialektleksikon og til en fremstilling af
det norske folkesprogs grammatik. I 1847 flyttede han saa til
Kristiania for at bearbeide det indsamlede stof. I 1848 udkom
«Det norske Folkesprogs Grammatik», trykt paa videnskabsselskabets
bekostning, og to aar efter fulgte den allerede i fortalen til
gramma-tiken bebudede «Ordbog over det norske Folkesprog». Begge
disse værker er senere
udkomne i forøgede og
om-arbeidede udgaver.
Samme aar som ordbogen
udkom, bevilgede Storthinget
ham et fast aarligt bidrag
til fortsættelse af hans
studier. Foruden de nye
udgaver af grammatiken og
ordbogen har han senere
udgivet en fortræffelig
samling «Norske ordsprog»,
der kun har den eneste
mangel, at de talrige
østlandske skjæmtesprog ikke
er stærkt nok
repræsenterede; endvidere «Norske
Plantenavne» og «Norsk
Navnebog».
Bedst kjendt af det
store publikum er IVAR
AASEN som skaberen af
det saakaldte norsk-norske maalstræv. I fortalen til den første
udgave af grammatiken fremsatte han den paastand, at «det norske
Sprog kun har vedligeholdt sig som Talesprog hos Almuen».
Skriftsproget var efter hans mening ikke dansk, og byernes sprog
var kun en afart af skriftsproget. At bysproget ogsaa var norsk,
og at der førte en forbindelseslinje fra dette til skriftsproget, kunde
han ikke erkjende. Følgelig kunde han heller ikke indrømme, at
dette fælles dansk-norske skriftsprog ved optagelsen af norske ord
og vendinger kunde blive et virkeligt norsk sprog. Den vei, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
