Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerde tidsrum 1857—1869. ej O 5
BOTTEN HANSEN oplyser, skrevet paa vers; men saa kom BJØRNSON’S
«Synnøve Solbakken» med sin moderniserede sagastil, og i løbet
af høsten omarbejdede og fuldførte HENRIK IBSEN saa sit drama i
den form, hvori det er bleven publikums eiendom. Der har været
tvivl om, hvem det er, der har indført sagastilen i literaturen. Det
kan fastslaaes som en literaturhistorisk kjendsgjerning, at BJØRNSON
er den, der har indført den i fortællinger, medens IBSEN i
«Hærmændene paa Helgeland» har givet den hjemstavnsret paa scenen.
Under indflydelse fra sagaens tunge og knappe stil forandrer
den norske prosa udseende. Før havde det stilistiske ideal været
sirlighed, og man havde søgt at naa det ad to veie, dels ved at
skrive fint og kunstig formede perioder, dels ved at anvende en
rigelig mængde fremmedord. Nu begynder man at give sirligheden
en god dag; nu bliver idealet fynd. Den indviklede periode
forvises; jo kortere og vægtigere perioden er, desto bedre.
Fremmedordene forfølges; K. KNUDSEN aabner sin udryddelseskrig mod
dem; og maalstræverne kommer ham her til undsætning. Istedetfor
trangen til fremmedord opstaar der nu en trang til at optage
eiendommelige ord af folkemaalet, jo eiendommeligere, desto bedre.
I sin overdrivelse fører denne trang hos enkelte ud i det søgte;
og sekstiaarene faar sin «estilo culte», akkurat som den forrige
periode havde sin. I national henseende er alligevel fremskridtet
stort. Man kan maale fornorskningsprocessens indflydelse ved at
sammenligne anden og tredie udgave af ASBJØRNSENS
«Huldre-Eventyr». Oprindelig var den udmærkede stilist ikke ganske fri
for en vis tilbøielighed for at slaa om sig med fremmedord; idet,
tredie udgave skal besørges, foretager han en hovedudrensning og
sætter gode norske ord og vendinger istedet, hjulpet og opmuntret
til dette arbeide af sin ven, den fortjente skolemand JAKOB LØKKE
(1829—81).
Ogsaa verset undergaar en forandring, Skjøndt den ikke er saa
stor som prosaens. Ogsaa her kommer en hel del norske ord ind
og bidrager til at forøge versets kraft og eiendommelighed, paa
samme tid som overdrivelserne ogsaa her fører ud i det søgte.
Af udenlandsk indflydelse mærkes ikke stort. Paa BJØRNSON
øver H. C. ANDERSEN og GRUNDTVIG en del indflydelse, paa IBSEN
SØREN KIERKEGAARD; HEINE’S prosa animerer VINJE til at udvikle sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
