Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Fjerde tidsrum 1857—1869.
jeg engang skrevet, «som den ensomme, den forladte, den forfulgte,
og hun har en vis forkjærlighed for at fremstille sig selv i dette
lys. Ved alle de leiligheder, hvor hun omtaler sig selv i sine
bøger, er det som clen enkelte, der staar i modsætningsforhold til
de mange, og skulde hun i et billede karakterisere sig selv og sin
egen literære og sociale stilling, da vilde vistok hendes opfatning
finde sit mest træffende udtryk i det bekjendte maleri, der
fremstiller en martyrinde staaende alene paa arenaen i Øieblikket, før
rovdyrene slippes løs mod hende, medens det fjendtligsindede
publikum sidder rundt om paa amfitheatrets bænke og venter i
blodgrisk grusomhed. Det er mig bekjendt, at hun virkelig engang
har anvendt dette billede om sig selv, netop som hun stod i begreb
med at udgive en af sine bøger, og det er i mere end en
henseende karakteristisk; det resumerer mange af udtalelserne i hendes
skrifter.» Frå denne ensomhedsfølelse har i virkeligheden «hendes
bøger modtaget sit tungsind og sin oppositionelle pathos. Den har
været hendes muse som romanforfatterinde, og den har givet hendes
polemik dens indignation,»
Som ung enke med en liden pension og fire Smaabørn at
forsørge havde hun bedre end nogensinde anledning til at fordybe
sig i ensomhedsfølelsen. Under disse forhold blev «Amtmandens
Døtre» skrevet; derfor er dens grundstemning saa mørk, som
den er.
Medens tidens øvrige forfattere endnu sad midt oppe i folkelig
eller historisk romantik, gaar hun i sin roman lige løs paa et
moderne virkelighedsproblem, diskutterer det, belyser det og antyder
sin opfatning af dets løsning. Der er kvindens stilling i ægteskabet,
hun beskjæftiger sig med, specielt den gjængse opfatning af
ægteskabet som «Kvindens Brødstudium». Hun viser, hvorledes
amtmandens døtre kastes bort dels i ulykkelige, dels i glædeløse
ægteskaber, fordi der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til deres personlige
følelser. Der spørges ikke: elsker hun ham, og vil hun føie sig
lykkelig ved at blive hans hustru? — der spørges kun: vil hun
blive godt forsørget, er han et godt parti? Det er altsaa
konveniensægteskabet, det dreier sig om. Det er et indlæg mod
konveniensægteskabet, et glødende forsvar for den kvindelige følelses ret til
at tages med paa raad, ja mere end det: ret til at have den af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
