Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collett. c 13
gjørende stemme. Den centrale tanke findes i «Margrethes
Optegnelser» og lyder i sammendrag saaledes:
«Naar det var muligt, burde Mændene aldeles ikke vælge. De
vælger mest efter sanselige Indskydelser, de sætter Besiddelse over
alt. — Kvinderne burde heller ikke vælge. De er saa lidet
udviklede, at de ikke engang kan vælge fornuftigt af Fornuft. Man vilde
forferdes ved at se de Motiver, der ofte bevæger dem til at tage
imod et Tilbud. — Der er blot et, der i Sandhed bør vælge, og
det er den kvindelige Kjærlighed. — Mændene vælger som Daarer
og bøder som Martyrer. — Af alle de drømte og virkelige
Egenskaber, der fængsler ham hos hende, hans Valg falder paa, glemmer
han blot en lille ubetydelig, det er hendes Kjærlighed. — Mærker
han, at den lille Ting mangler, saa tænker han: den kommer nok.
— Alle Mænd tror sig Pygmalioner, der tidsnok kan belive
Gala-thea, naar den Tid kommer, da hun nødvendigvis maa stige ned
af Piedestalen. — Men Ægteskabet tænder neppe nogen
Kjærlighed: der bør tvertimod bringes et dygtigt Fond med for at holde
det ud. — En Mand kan, selv om han ikke er nogen øm
Ægtemand, være en brav Ægtemand. Han kan røgte sit Kald lige ivrig,
lige samvittighedsfuldt. Hans Pligter har en bestemt Begrænsning.
— En Kone maa være øm, skal hun være brav. En Kones Kald
har ikke saadanne Grænser. Det bestaar i en Skare ubestemmelige,
forskjelligartede, navnløse Enkeltheder, usynlige som Duggen, der
falder, og som blot faar deres Betydning gjennem det Sindelag,
hvoraf de udgaar. I dette, i Kjærligheden, ligger dets
Ube-grænsethed.»*
Det gjaldt altsaa ikke kvindesagen i dette ords gjængse
betydning; fru COLLETT var endnu ikke naaet saa langt som til at kræve,
at kvinden skulde stilles lige med manden. «Dette springer langt
ud over vore Ønsker,» skriver hendes Margrethe, «det virker kun
frastødende. Nei — det forstaar vi ikke. Til evige Tider maa
Manden blive vor naturlige Støtte og Beskytter. Ve den, der maa
undvære denne Støtte, og ve enhver, der tror at kunne undvære
den. Hos os er Ægteskabet den eneste Havn og Frelse.» Det
* Smlg. «Sidste Blade» II, side 16, hvor fru COLLETT selv forklarer, hvad hun
har villet med «Amtmandens Døtre».
33 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
