- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
536

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536 Fjerde tidsrum 1857—1869.

"jo et efter datidens forhold yderst respektabelt honorar. Rigtignok
var der en hage ved det: kjøbmændene i Drammen likte ikke at
betale sine avertissementsudgifter kontant; udgiveren maatte tage
varer for dem; ergo maatte han ogsaa for en del betale sine
medarbeidere in natura. «Men,» som BOTTEN-HANSEN lunt bemærker,
«dette gjorde for en Mand med Kjøbsmandsexamen og øvrige
praktiske Erfaringer fra Telemarken intetsomhelst Skaar i den
egentlige Indtægt, men gav ham kun nok en Anledning til at
udvikle sin Alsidighed og skjærpe sin Selvironi.» Han var
Drammens-korrespondent i 7—8 aar og skrev ifølge BOTTEN-HANSEN alt i alt
omtrent 1000 breve paa denne tid.

I 1858 opgav VINJE sin korrespondentvirksomhed og grundede
sit eget blad «Dølen», et særdeles mærkeligt og eiendommeligt organ,
der skaffede sin redaktør det øgenavn, hvorunder alverden kjendte
ham. «Dølen» var VINJE, og VINJE var «Dølen». Udgiven af VINJE’S
skrifter har kaldt «Dølen» det uregelmæssigste af alle ugeblade.
Og deri har han vistnok fuldstændig ret. «Af de 8 «aargange»
har bare tre saa mange nummer, som der er uger i aaret; det er
den første, den fjerde og den sjette». — «At «Dølen», naar det lider
paa sommeren, tager sig nogle ugers ferie for at gjøre en fjeldtur,
det er en «uregelmæssighed», som knapt er værd at nævne; det er
snarere at regne for en «regelmæssighed». «Dølen» bare melder,
naar det er hans tid.» Undertiden udkom ikke bladet i flere
maaneder. Og ikke nok med det; men ret som det er, stanser
bladet «et halvt aar, et helt aar, halvandet aar, eftersom det kan
passe». Istedetfor de manglende numre fik da abonnenterne bøger
— saaledes f. eks. «Ferdaminni» i 1860, da VINJE havde taget sig et
temmelig langt pusterum.

I «Dølen» skrev VINJE om alt muligt. Det er et rent
forraads-kammer af en eiendommelig aands tanker; han fremsætter sin
mening om nye bøger og om offentlige personligheder, om tidens
store bevægelser og om smaa hverdagsbegivenheder; han taler om
politik og om kunst, om filosofiske materier og om sociale
Spørgsmaal. Det hele minder paa en vis maade om det pulterkammer af
kundskaber og ideer, som HOLBERG et hundrede aar tidligere havde
præsenteret læseverdenen under titelen «Epistler». Og hvad der
giver det hele varig værd og interesse, er den originale opfatning,

«Dølen».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free