Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Dølen». 537
der aabenbarer sig overalt, selv i de mindste Smaating. Hvad
VINJE end rører ved, bliver det hans aandelige eiendom; han ser
det altid paa sin egen maade, faar altid noget eiendommeligt ud at
det, noget, som morer og overrasker paa samme tid. Og over det
hele kaster han et bredt solstreif af humor, af sin solide, djærve
norske bondehumor, saaledes som den var bleven spiritualiseret og
forfinet gjennem den lange og mangeartede dannelsesproces, han
havde gjennemgaaet.
I sproglig henseende betegner «Dølen» en ny epoke for VINJE.
Han har tidligere skrevet paa det almindelige bogsprog, baade naar
han digtede vers, og naar han skrev prosa. Men lidt efter lidt var
han begyndt at anvende norske bondeord i stadig voksende
udstrækning, og nu gik han helt og holdent over til maalstrævet;
han anvendte ikke gjennemført det «landsmaal», som IVAR AASEN
havde konstrueret; han holdt sin kurs adskillige streger nærmere
mod det levende talesprog; men han følte sig dog paa mange
maader bunden af de gammelnorske former og vendinger, som
IVAR AASEN havde forsøgt at vække til nyt liv, og han er i saa
henseende den, der staar AASEN nærmest, paa samme tid som han
allerede har nærmet sig et skridt mod det moderne maalstræv, der
søger at bringe de levende nutidsdialekter til literær gyldighed.
I politisk henseende begynder «Dølen» med at være en
gjentagelse af den gamle VINJE’S anskuelser; han slutter sig ikke til
noget parti, betragter dem tvertimod alle med mistro og kritik.
Oppositionen havde han især lidet tilovers for. UELAND og
bondepartiet stod for ham som repræsentanter for den nationale
snever-synthed, som han selv havde kjæmpet saa ærlig for at komme ud
over. Partikampen hos os var «berre ein Strid millom Kunna og
Faakunna. Det er bedst at taka seg sjølv til Eksempel, so saarar
eg ingen: daa eg var 25 Aar, minnast eg vei dei Tankar, eg hadde
om Politik. Det var saa rare Tanker det! Ja, eg høyrer nett dei
same av mange «liberale» Storthingsmenn. Daa eg vardt 30 Aar,
saag eg nokot lenger ikring meg: det var liksom naar ein kjem ut
i ein vidare Dal. Eg finner likeeins desse same Tankarne atter
hjaa mange Storthingsmenn. Og no kring firti Aars Alderen,
daa eg hever lesit Lovkunna, no hever eg andre Tankar om mangt
og mykit i Politiken, og liver eg ti Aar til, saa ventar eg at hava
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
