Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Fjerde tidsrum 1857—1869.
rang. Før han havde læst «Brand», havde han været af den
mening, at der aldrig kunde blive mere end en mand af tredie eller
anden rang, om IBSEN og BJØRNSON blev «ihoplagde». «Men no
efter at have leset «Brand» maa eg halvt tru, at IBSEN vilde kunna
hava voret den eine Storenden af ein stor Mann. Der skal fælande
myket til at vera ein stor Mann. Der er berre tretten Stjernor,
trur eg, paa Himilen af første Rangen, og i Verdsens Historie er
der knapt fleire. Holberg er ein, og det den einaste i vaart
Bok-rike». Han roser IBSEN’S arbeider, og især «Brand», for det
naturlige og lette norske sprog, der udmærker dem; han roser ogsaa
hans teknik som dramatisk forfatter. BJØRNSON er efter hans mening
umulig i saa henseende. Men IBSEN har i «Kongsemnerne»
frembragt det i sit slags bedste dramatiske arbeide, som de tre nordiske
riger har at opvise. Han karakteriserer «Brand» som et sprogligt
og satirisk mesterværk. «Det er beiskt og bitande og vittigt og
poetisk». Trods sine mange feil vilde det være en pryd for den
største literatur, som POPE’S «The Dunciade» er det for den engelske.
Stadig væk roser han IBSEN paa BJØRNSONS bekostning. Man skal
huske paa, at det netop var i den tid, da den almindelige mening
var begyndt at opstille BJØRNSON og IBSEN som to konkurrerende
modpaver akkurat som man — og det med større ret — havde
opstillet WERGELAND og WELHAVEN en tredive aar i forveien. Jeg
husker det saa godt fra begyndelsen af syttiaarene, da vi unge
artianere begyndte at interessere os for literatur og samtale om
literære sager i de kredse, vi færdedes. «Er De iBSEN’ianer eller
BjøRNsoN’ianer?» var et Spørgsmaal, man stadig fik stillet.
Forholdene var endnu saa smaa og pladsen saa snever, at man ikke
syntes, man havde raad til at anerkjende begge de store forfattere
paa én gang, og endnu den dag idag kan man træffe gjengangere
fra den tid, der kommer i harnisk, saasnart man udtaler sig med
udelt anerkjendelse om den af de to forfattere, hvis «-ianer»
vedkommende ikke er. Hvis VINJE var noget, var det i alle fald ikke
«BjøRNSON’ianer». Han greb enhver leilighed til at komme
BJØRNSON tillivs, og han var i saa henseende overdreven og uretfærdig
haard i sin dom. Men nogen blind «IBSEN’ianer» var han paa den
anden side heller ikke. Ligesom han havde karakteriseret «Arne»
som en parodi paa bondelivet, fandt han det rettest at karakterisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
