Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Dølen». 543
«Brand» som et storslaget skjemtedigt «og det somyket heller,
som IBSEN kann vera ein stor Skjemtarskalk med sine flirande
Bak-tankar». Og han gjennemfører paa en vis maade denne tanke.
Den høie overjordiske idealisme, der kommer til orde i «Brand»,
stødte alt det sunde og praktiske i hans natur, som alt det
hyper-poetiske i «Arne» havde stødt ham. «For rett at njota det
glim-rande i «Brand» maa eg derfor taka honom skjemtefullt. Han er
for ravende galen, maa vita, til at vera aalvorsam.» Den
begeistring for skandinavismen, der paa saa mange punkter lyser frem
gjennem «Brand», stempler VINJE som skjemt over skandinavismen.
«Ved ellers at draga ut hans Meining af hans tidlegare Ord, so
skulde han nettup vera Skandinav, men det er betre at gjera
Mannen til ein Skjemtarskalk en til ein Daare, som slæst med
sjølv-gjorde Vindmyllor.» — «Ja, det er Vindmyllor dei reisa seg up og
sidan slaast med, mange af desse yngre Poeterne.» Dels slaas de
med vindmøller, dels jager de efter skyggen. Og en saadan skygge
er «Tidens Halvhed», som IBSEN har det saa travlt med i «Brand».
Tiden har vist aldrig været mindre halv, end den nu er, mener
VINJE; men «Gud bevares! den er altid «halv» mot den Mønstertid
vi kunde tenkja os; og Folk hava godt af at høyra illt, om dei so
aldri fortena det. Dei fleste læ berre aat slikt Skjell og Smell, men
det biter likvel paa some, og det er vei, at Poeterne hava «Dampen
uppe». Naar dei læra litt meir og faa det betre i Livet, so gjeng
den snart ned. Det kann spaa ei Framtid at slaast med Chimærer
eller Indbillningar. Sjaa soleides Welhaven i si «Norges Dæmring».
Det er tidsnog at bli satisfait eller fornøgd. Der sitja dei Krokarne
og tru, at det er Fant med Livet, fordi det er Fant med dei sjølve.»
I en udtalelse som denne har man den yderste konsekvens af
VINJE’S «realisme». Det er en anskuelse, som har været hævdet
mangfoldige gange i bedre grosserermiddage; det er portemonnæens
realisme, et standpunkt, der desværre undertiden synes at have havt
betydning for VINJE, men som aldrig har kunnet nævnes i
forbindelse med den digter, han ved denne leilighed taler om. IBSEN’S
senere liv og forfattervirksomhed har paa den mest slaaende maade
gjort hans ord til skamme. Den mand, der i 1866 var «fant»
økonomisk seet med VINJE’S øine, har aldrig opgivet sin pessimisme,
— «sin Tru, at det er Fant med Livet» — selv efterat penge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
