Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Fjerde tidsrum 1857—1860.
begravelsen skrev BJØRNSON et varmt og smukt digt, og ved
graven rakte de gamle venner hinanden haanden, som om der aldrig
havde været noget fiendskab imellem dem. I digtet siger BJØRNSON:
«Det Hus, du bygde dig igaar,
idag det døden sænkte
og du staar gammel, syg og saar
paa Grus af det, du tænkte.»
Den tredie linje indeholder den bogstaveligste sandhed; VINJE
var virkelig allerede meget syg, da han fulgte sin hustru til graven.
Han led af en stærk forkjølelse, ledsaget af feber og nervøsitet.
Efter nogle ugers ophold paa landet kom han sig en smule og
begyndte atter at udgive «Dølen»; men det var ikke mange numre,
han orkede at udgive; 24de juli kom det sidste, og allerede før den
tid var han bleven indlagt paa rigshospitalet. Lægerne erklærede,
at han led af morbus Brigthii. Han var ikke bange for døden,
men omtalte sit endeligt med en vis smilende mildhed. Hans
største sorg var, at han ikke kunde komme sin vanlige tur til
Jotunheimen den sommer. «Men naar eg no er lagd i Kista,» sagde
han en dag til ERNST SARS, «so vil min Aand slaa upp sin Heim
deruppe millom Fjelli, og so vil eg sitja der paa Falketind og sjaa
ut yver No rig, og Fjellradirne skal stiga fram» — og saa brast han
i graad. Høifjeldet og højfjeldsnaturen, den, han havde
færdedes i som barn, den han havde elsket med turistens begeistring
som mand og den, han havde besunget som digter, spillede ogsaa
en fremtrædende rolle i hans tanker paa sygeleiet. Til de venner,
der besøgte ham, blev han ikke træt af at fortælle om den tid, da
han færdedes som gjætergut oppe i Telemarken. De steder, han
engang havde forladt for at søge lykken ude i den vide verden, dem
vendte hans trætte tanke nu tilbage til, og i aanden gjensaa han
dem i et forklaret lys, der gav hans sind hvile og glæde. Men
tilslut blev dog modsætningen mellem minderne og omgivelserne
ham for haarde. Han vilde ikke dø her i den tunge hospitalsluft;
han vilde atter engang ud i solen og sommerluften, ud til det
duftende løv og de kvidrende fugle. Han forlod hospitalet uden
videre og drog op til Gran paa Hadeland, hvor pastor BANG, den
nuværende kirkeminister, tog gjestfrit imod ham. Han var meget
Sygdom
og død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
