- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
560

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

560 Fjerde tidsrum 1857 — 1869.

«Tyteberet uppaa Tuva
voks utav ei liti Von.
Skogen med si grøne Huva
fostrar mangein raudleitt Son.

Eingong seint um Hausten lagde
liten Svein til Ber-Skogs ut:
«Raudt eg lyser», Beret sagde,
kom aat meg, du Vesle-Gut.

«Her ifraa du maa meg taka :
mogjet Ber er utan Ro.
Mai meg sundt, at du kann smaka
Svaledrykken av mit Blod!

«Mognar du, so vil du beda
just den sama Bøn som eg.
Mogjen Mann det mest maa gleda,
burt for Folk at gjeva seg.>

Hele tankegangen i dette lille digt er jo særdeles didaktisk;
det er omtrent som en gammel fabel med «moral» i enden, men
det er dog saa fint formet, at det maa regnes til poesi, selv om
man tilslut i altfor høi grad «merkt die Absicht und wird
ver-stimmt». Og der er andre af hans Smaadigte, der i denne
henseende naar høiere. Husk blot paa det lille digt «Til ein nyfødd»,
der i faa linjer fulde af lattermild menneskeforagt giver et slags
ekstrakt af den biografi, som alle vi moderne kulturmennesker har
tilfælles, fordi vi lever i et samfund, der har det saa travelt med
at passe paa andres affærer og aldrig lærer saa megen dannelse, at
de forstaar den ting, at en gentleman og en fin kvinde ikke bryder
sig om andet end det, der vedkommer dem selv. - Et digt som
det gjennem EDVARD GRIEG’S melodi saa berømte «Gamle Moder»
er typisk for det refleksionsmættede i VINJE’S lyrik.

<Du gamle Mo’r l du sliter arm,
so Sveitten er som Blod,
men endaa i dit Hjarta varm.
Og du meg gav min sterke Arm
og dette ville Mod.

Du turkad’ Taarir av min Kinn
somangein Herrens Gong,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free