Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6l6 Fjerde tidsrum 1857—1869.
de to digteres individuelle ejendommeligheder sig paa en slaaende
maade gjennem forskjellen.
En stor ulighed springer straks i øinene. Det er forfatternes
forhold til selve kjærligheden, lidenskaben. IBSEN gaar ud fra den
som et givet, længst fastslaaet faktum; han viser os ikke dens vækst,
lader den aldrig have kjendt besiddelsens lykke, fremstiller ikke
dens kampe, dens lyrisk bevægede vippen op og ned mellem tro
og tvivl. Hos ham er alle udsigter mod lys og lykke forlængst
stængte; det er bare det mørke og vilde slutningstableaus tragik,
han ruller op.
BJØRNSON derimod, den mere positivt lyrisk anlagte natur, nøier
sig ikke med dette. Lidenskabens tragedie er ham ikke nok; han
maa ogsaa have dens jubel, dens uro, dens rige stemningsskiften
med — og han begynder med det natlige stævnemøde mellem
Hulda og Eyolf. Mens hun venter paa hans ankomst, siger Hulda:
«Nys var al Verden mig saa trang, saa liden,
at ikke eet af mine tause Ønsker
fik Rum deri; — men dengang havde den
dog Rum for hvert af disse Mennesker.
Nu er den med et Syn, et Øiebliks —
hvad Under! — ble ven mig saa høi, saa vid,
saa rent umaalelig, at Sjelen slukne d
i samme Stund, den kunde fatte det!
Og nu — nu har den hele Jord kun Plads
for En, en Eneste, og alle Hine
staar blot i Vejen for haml — Nys jeg havde
et Ord for hver af dem, et Øre ogsaa
for deres Hvisken. — Men om nu engang
hver Enkelts Røst flød sammen til et Håv
af Skrig og Bulder, hørte jeg det ikke! —
O underfuldt: hin tause Skog, hint Fjeld,
som drømmer i sin Sky, har faaet Ord.»
o. s. v.
Her er den nyvakte følelses alt overvældende og alt
omskabende indflydelse paa sindet fremstillet med ægte digterisk
Sympathi. Og ikke mindre sympathisk fremstillet er den spændte
urofyldte venten paa den elskede i følgende linjer af samme lange
monolog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
