- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
617

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjørnstjerne Bjørnson. 617

«Kom nu! Sig, hvorfor dvæler du, min Eyolf?
Længst kurrer Aarren alt i Furrukrattet,
og Taagen reiser sig i Sølvmorskappen
af Fjeldvandsleiet, skrider sagte hen
i Aftenluften — til et andet Leie!
Snart staar hver Blomst, den hastig gled forbi
med Dugg paa Kind og mindes angst og glad
de fagre Drømmesyn, som drog henover. —
— Kom nu, kom nu! Skal jeg da ene vente?
Jeg, som ej har en Stund, et Blink med Øjet
at give bort? jeg, som i nr’ og tyve
samfulde Aar har ventet paa dig, Eyolf!»

Den modne, sansebetagne kvindes utaalmodige længsel efter den
elskede er her formet i ord, der tilhører kjærlighedens eget sprog.

Men ikke nok med at motivere lidenskabens haabløse tragedie
gjennem den erotiske betagetheds forskjellige faser: BJØRNSON
maatte endnu have en anden lysere, yngre, kjærlighed ind i sit
stykke som et slags befriende og forfriskende mellemspil; han
trængte ifølge sit naturel til scenerne mellem Thordis og Gunnar,
og han skrev dem og føiede dem ind, selv om de fra et strengt
dramaturgisk standpunkt kunde betragtes som løst forbundne med
handlingen. Som modsætning til den modne kvindes og den erfarne
mands sorgfulde og dødssvangre lidenskab anbragte han de to unge
barnefriske hjerters vaarglade kjærlighedsleg og gjorde det med et
Skjælmeri og et humor, der uvilkaarlig løfter stykkets grundtone op
i en lysere skala. Lige efter det mørke natlige stevnemøde mellem
Hnlda og Eyolf, der slutter første akt, følger det smilende
morgenblanke møde mellem ung Thoris og ung Gunnar, der begynder saadan:

Gunnar.
Godmorgen, Thordis!

Thordis.
Ei, Godaften, Gunnar!

Gunnar.
Alt nu?

Thordis.
Syvsover!

Gunnar.
Jeg?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free