Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 647
Hvad der havde fremkaldt denne ynkelighed, »var først og fremst
materialismen. Nordmændene var i IBSEN’S øine en samling af
jord-trælle, af usle kræmmersjæle. Selv i sit gudsforhold tænkte de
nærmest paa madfadet:
«Hele eders fadervor
har ej såpas viljevinge,
ikke såpas angstens drøn,
at deraf til himmels når, —
klangfuldt som en røst skal klinge, —
andet end den fjerde bøn!
Den er landets løsen jo,
den er folkets feltråb blevet.
Ud af sammenhængen revet,
ind i alle hjerter skrevet,
ligger den som stormfordrevet
vrag af eders hele tro!»
Men selv denne materialisme var ikke gjennemført, den var
smittet af denne stymperagtige vaklen hid og did, denne viljelamme
«halvhed», der udmærkede folket:
«Gå blot omkring i dette land,
og hør dig for hos alle mand,
og du vil se, enhver har lært
sig til at være lidt af hvert,
Lidt alvorsslørt til brug i helgen,
lidt trofast efter fædres sed,
lidt lysten efter nadverdsvælgen, —
thi det var samme fædre med, —
lidt varm om hjertet, er det gilde
og sangen runger for det lille,
men klippefaste klippefolk,
der aldrig tog mod stryg og svolk, —
lidt ødsel, når det gjælder løfter, —
lidt hårfin, når han ædru drøfter
det ord, som gaves i et lag
til løsning paa en alvorsdag. *
Dog alt som sagt kun ganske lidt;
hans feil, hans fortrin gar ej vidt;
han er en brøk i stort og smat,
en brøk i ondt, en brøk i godt; —
men værst det er, — hver brøkens del
slår brøkens hele rest ihjel »
Atter et direkte udfald i anledning af 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
