Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 Femte tidsrum 1869—1890.
og det er staten ikke tjent med;
og derfor gar det og så sent med
at sammenskrabe ligheds-skatten
samt alle andre samfunds-goder;
thi kirken er ei længer hatten,
som skulde passe alles hoder.»
Istedetfor at være den enkeltes gudsforhold har staten gjort
kristendommen til en slags aandelig uniform, et statskirkeligt
eksercerreglement, hvis løsen er:
«for hvermand lige lange skridt,
for hvermand samme takt i foden, —
se, det er maalet for methoden.»
Da Brand kommer til fuld forstaaede af dette, vrider han
kirkedøren i laas og kaster nøglen i elven. Her er ingen forsoning
mulig. Enhver officiel kirke er for trang; det er ude i «livets store
kirke», hans gud skal dyrkes. Denne kirke er ikke bare en kirke
til søndagsbrug; den hvælver sig over manden baade i helligdagens
hvile og i hverdagens slid. Men denne kirke er for stor og for
fjern for hverdagsmenneskenes syn; de rives vei med i Øieblikket;
men snart gaar de træt og vender tilbage til det vante liv i den
trange, fattige dal, medens Brand ensom og forladt finder sin død
oppe i fjeldviddens store iskirke.
Dette storartede stormløb paa staten og statskirken med
per-sonlighedskravet som feltraab var IBSEN’S eget, ligesaa fuldt som
udfaldene mod det norske folk var det. Men i det første tilfælde
havde han dog paa en maade direkte virkelighedsindtryk at
gjen-give. Baade Norge og Danmark havde i det foregaaende tiaar
havt en saadan kirkestormer at opvise. Den danske var den
betydeligste og mest berømte, nemlig SØREN KIERKEGAARD. Han
var theolog og geistlig taler akkurat som Brand, og han endte som
denne med et voldsomt angreb paa hele statskirkeinstitutionen;
heller vilde han begaa de groveste forbrydelser, erklærede han, end
sætte sin fod i en kirke. Han døde midt under kampen. En
optræden som hans undlod naturligvis ikke at vække
opmærksomhed heroppe hos os, og at IBSEN har kjendt den og delvis fulgt
kampens gang, er sikkert nok. Men et stærkere personligt indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
