Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 675
har mødt i «Abraham Lincelns mord», i «Ballonbrev til en svensk
dame», og i «Kejser og Galilæer». Det er tanken om nutiden som
en udlevet tid, som fortidens ’gjenganger og fremtidens hindring.
Det er IBSEN’S yndlingstanke, den han atter og atter er vendt
tilbage til. Han ynder at iklæde den billeder af død og opløsning:
mumier, «gjenfærd af afdøde tider og mænd», «Gengangere», —
«liget i lasten». Det sidste udtryk forekommer, som bekjendt, i «Et
rimbrev» (1875), et yderst interessant digt, der danner nøglen til
hele IBSEN’S senere produktion. «Hvad mener Ibsen med liget i
lasten? Dermed mener han allehaande afsjælede levninger af
fortidens anskuelser, vaner og vedtægter, som menneskeslægten slæber
med sig paa sit tog fremad mod nye tider, og som den har vanskelig
for at blive kvit. De sidder igjen, snart som fordomme, snart som
mangel paa gjennemførthed i tanke, følelse og handlesæt, snart
som bevidst hykleri, som det draperi, hvormed egennytte og låve
beregninger forstaar at pynte sig. I hvilken form de end optræder,
er de den værste hindring for personlighedens udvikling som for al
udvikling overhovedet» («Henrik Ibsen og hans værker»). Europas
damppaket har stukket tilhavs «med kurs mod nye lande», og
passagererne har taget farvel med de gamle tomter; alting tegner
udmærket, og dog er der noget i veien:
«midtveis imellem hjemmets land og målet,
det lader jo som farten sakked af,
som al vor freidighed var fra os stjålet.»
Sagen er, at vi seiler med «et lig i lasten», fortidens lig. Dette
lig er det, IBSEN’S moderne samfundsdramer beskjæftiger sig med;
han har studeret det og anatomeret dets forskjellige dele i hele den
række af arbeider, som aabnedes af «Samfundets støtter». De ord,
som den sovende passager stønner frem, de uhyggelige: «Jeg tror,
vi seiler med et lig i lasten», det er HENRIK IBSEN’S «Præterea
censeo», mottoet over hele den storartede digtervirksomhed, der har
gjort ham til en af de faa aander i vor tid, der nævnes i
allerførste række over hele Europa.
«Samfundets støtter» aabner som sagt rækken. Her er det*
hykleriet, som behandles, det hykleri, som officielt hylder nedarvede
«Samfundets
støtter».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
