Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 700
Og alt livet dernede, det var bare en underlig variatioen af livet
oppe paa jorden blandt menneskene. Han var i den tid saa helt gaaet
op i disse forestillinger, at han uvilkaarlig kom ind paa dem i tide
og utide. Mens han holdt paa at lægge grundmuren til
«Rosmersholm», var jeg ogsaa sammen med ham — dengang nede i Miinchen.
Maupassants «Bel ami» var netop udkommen; han havde ikke læst
bogen — han læser overhovedet ikke meget —; men hans hustru
havde læst den, og jeg havde havt den med som jernbanelekture.
En debat opstod mellem fruen og mig om den gamle bankierfrues
kjærlighed, og uden at nogen af de debatterende vidste det, fik
IBSEN styret denne debat derhen, at det blev det endnu uskrevne
dramas kjærlighedsforhold — Rosmers og Rebekkas —, som blev
samtalens gjenstand. Vi to debattanter sad og talte, som man taler
efter et aftensmaaltid; IBSEN sad og arbeidede, han prøvede sine
intentioner, lagde mærke til, hvorledes de virkede. Slig kan han
holde paa i maanedsvis, prøve, veie, vrage, inden han sætter pen
paa papiret. Han er for stor og selvstændig til at benytte sig af
andres tanker; men paa samme tid er han stor nok til at have et
aabent øre for, hvad andre siger, og optage det til diskussion i sin tanke.
Om ingen anden nordisk forfatter — ikke engang om LUDVIG i
HOLBERG — eksisterer der en saa omfangsrig literatur som om
HENRIK IBSEN. Han har været fortolket, kommenteret, kriticeret,
biograferet mangfoldige gange paa alle de europæiske hovedsprog,
og saa langt fra, at der er nogen aftagen i denne interesse, synes
det tvertimod, som om den aar for aar er i stigende. Her skal kun
de vigtigste værker nævnes. Paa norsk foreligger der to arbeider
om ham. Det er de ovenfor citerede HENRIK JÆGER: «Henrik
Ibsen 1828—1888. Et literært livsbillede» (Kbhv. 1888) og HENRIK
JÆGER: «Henrik Ibsen og hans værker. En fremstilling i grundrids»
(Krå. 1892). Den første af disse bøger er ogsaa udkommen i en
tysk, en engelsk og en amerikansk udgave. I Danmark leverede
GEORG BRANDES en karakteristik af IBSEN allerede i slutningen af
sekstiaarene. Den har faaet plads i hans «Æsthetiske Studier»
(Kbhv. 1868). I begyndelsen af ottiaarene skrev han en ny
karakteristik, der findes i «Det moderne Gjennembruds Mænd» (Kbhv.
1883). Paa svensk har man: ROBINSON (o: O. O. U. v, FEILITZEN):
Bibliografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
