Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 727
kapitler afvekslende var holdt i stil å la Peder Paars og i stil å la
«Salomos høisang»! Dertil kommer saa, at disse mellemspil i
regelen er tunge og ugjennemsigtige i formen. BJØRNSON fandt det
selv senere nødvendigt at skrive et nyt — fjerde — mellemspil for
at hindre misforstaaelse af et af de tidligere. Han skriver herom i
en anmerkning: «Det andet mellemspil har forekommet mange
dunkelt; jeg har erfaret, at dette kommer af, at man har mistydet
mine udtryk «tro» og «tvil», som havde jeg taget disse begreb
dogmatisk. Hertil var forsaavidt ingen grund, som mellemspillene i
hele sin forudsætning er udenfor de dogmatiske forestillingers figurer
og sceneri. For fremtidig at hindre denne misforstaaelse har jeg nu
givet modsætningen til den verden, hvori andet mellemspil bevæger
sig, saa at dette og det ny fjerde herefter kan indbyrdes forklare
og fuldstændiggjøre hverandre.» — Jeg maa aabent bekjende det
sørgelige kjætteri, at det i mine øine vilde have været heldigere,,
om BJØRNSON havde sløifet de tre gamle mellemspil istedetfor at
forøge dem med et fjerde. Og tænk, om han saa havde prøvet at
indarbeide de ideer i mellemspillene, som staar i organisk forbindelse
med selve skuespillet! Da var der maaske bleven et fuldendt
kunstværk ud af det hele. Som det nu er, er det en skitse,
storartet, ja genial i sit anlæg, paa sine steder mesterlig i udførelsen,
men dog til syvende og sidst ikke andet end en skitse.
Paa vaarparten 1877 var «Kongen» udkommen. Om høsten«:
samme aar kom fortællingen «Magnhild». I visse henseender havde
«Kongen» ikke været nogen overraskelse for læseverdenen; man
viste paa forhaand, at BJØRNSON var republikaner og udpræget
frihedsven i politisk henseende. Lang mere overraskende kom
«Magnhild»; af denne fortælling fremgik det tydelig nok, at det
ikke blot var en ny kunstform, BJØRNSON havde tilegnet sig under
sin sidste udenlandsrejse, men at ogsaa et nyt livssyn holdt paa at
bryde gjennem hos ham.
«Magnhild» er forsaavidt en bondenovelle, som en del af
staffagen er bønder; men disse bønder er ikke lig bønderne fra «Synnøve
Solbakken». Allerede det landskab, der omgiver dem, er et andet.
Her er hverken solbakker eller granlier; vi befinder os i den trange,
solløse fjelddal, som vi kjender fra «Brand»; her er tungt og fattigt;
her kjæmpes haardt for livet, som skredet alligevel tager. Det
«Magnhild».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
