Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Lyt nu, du ludende sanger,
tonerne strømmer tilbage!
Varmt om dit sinn
ungdommens glade falanger
under dit vindu dem jage
jublende in.
Hjærternes gænlyd sig gynger
højt i det blå,
i det solsitrende blå,
hvori din sølverne tone den slynger.
Smiler du ikke ved målet,
du, som i vintren har vugget
forårets tekst?
Alt, hvad dit mod har bestrålet,
alt, hvad dit mismod har dugget,
nu har det vækst,
ranker sig op om din skulder,
fyller din favn, —
fanger i roser dit navn,
fanger din digtnings den koglende hulder» —
— strofer som disse er med rette bleven beundret som noget af
det ypperste i nordisk lejlighedsdigtning. Ogsaa flere af hans
sørgedigte er af udmærket skjønhed, kraft og stemningsrigdom,
saaledes digtet til A. O. VINJE ved hans hustrus grav og fremforalt
det prægtige sørgekvad over OLE GABRIEL UELAND med dets
storstilede begyndelse:
«Det har arbejdet længe
og stille slægt på slægt,
før sådan kraft kan sprænge
århundreds vane-vægt.
Hvad bondens bund kan bære,
skønt sjælden der blev såd,
det er vor folke-ære, —
og har vor fræmtid spåd.»
Sangen er da overhovedet BJØRNSON’s sterkeste side som
lyriker; han naar høiest, naar han kan sige vi. Men ogsaa i den
personlige lyrik har han mange gange naaet det mesterlige.
Personlig lyrik i ordets aller strængeste forstand synes ikke egentlig at ligge
for ham. Det er sjelden han har følet trang til at finde form for
en rent personlig stemning. Derfor spiller ogsaa den erotiske lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
