Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766 Femte tidsrum 1869—1890.
en saa underordnet rolle mellem hans digte; de faa, som findes, er
nærmest af en skjelmsk, halv spøgefuld karakter. Hans digt til
«Den blonde pige* slutter med, at hun naturligvis ikke-tror et
ord af alle de begeistrede ting, han siger hende, og han synes i
virkeligheden at være ganske vei tilfreds med ikke at blive taget
paa ordet. Og endnu mere betegnende er slutningen af det
smukke «O, vidste du bare!»:
«To øjne, to øjne kan flætte en snare,
men den, som vil vidre, får ta’ sig i vare!
O, vidsie du bare!
Ja, dersom du anede sligt,
jeg gik her og skrev dig et digt,
at netop det bølgende fløj
didop, du står yndig og høj.
Men ser du, den kunskab, den bør vi nok spare,
jeg længer vil fare, dig Himlen bevare, —
O, vidste du bare!>
En lyrisk elsker, der afslutter sin erotiske stemning med en saa
klog beslutning, forstaar i alle fald den kunst at tåge erotiken fangen
under fornuftens lydighed. Mere umiddelbart grebet af stemningen
er han i «Stævne-mødet» («Aftnen er stille»); men selv her er det
mere landskabet end kjærligheden, det hele dreier sig om. Den
elskede bliver ikke stort mere end en vakker staffage. Overhovedet:
hvis BJØRNSON har skrevet stærkt personlig følte erotiske digte —
og det har digteren af «Holder du af mig, holder jeg af dig» uden
tvivl gjort — da har han ikke givet offentligheden del i dem.
De stemninger, der kommer tilorde i hans personlige lyrik,,
er af en mindre privat natur. At det berømte udtryk for
ubestemt ungdomslængsel mod det store og fjerne, ud over de høje
fjelde, ikke oprindelig er bleven skrevet som et udslag af Arnes,,
men af BJØRNSON’S egen stemning, turde være nogenlunde sikkert,
og det samme gjælder vei ogsaa digte som Øyvinds sang («Løft
dit hoved, du raske gut U) og Fjæld-sang («Når du vil på fjældesti»)
— begge af «En glad gut». Begge er friske, kjække
ungdoms-stemninger, der er som sungne lige ud af BJØRNSON’S sunde hjerte.
Ikke mindre frisk og karakteristisk er det lille «Jeg vælger mig
april», skrevet til en dansk kalender, hvori hver maaned blev be~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
