- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
803

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jonas Lie. 803

de er begyndt som romantikere. De taaler aldrig den virkelighed,
de skildrer, lige ind paa livet af sig; de maa altid have den paa en
vis afstand. GUSTAVE FLAUBERT reiste til Afrika for at gjøre
studier, da han vilde skrive en roman fra det gamle Karthago, EMILE
ZOLA har i maanedsvis besøgt kulgruber, strygerier,
modemagasiner, brændevinskneiper, alt eftersom den roman, han holdt paa
med, fordrede det. Men vore norske realister har altid stillet sig i
et andet forhold til virkeligheden. De har skrevet paa et indtryk,
en erindring, undertiden endog bare paa en flygtig stemning, aldrig
paa grundlag af ferske virkelighedsstudier, gjorte i anledning af den
enkelte bog. Deraf en vis friskhed og raskhed over den norske
roman, søm skjød frem i ottiaarene. Men deraf ogsaa undertiden
en vis løshed og en vis ensformighed. Undertiden faar man en
følelse af, at de af mangel paa nye indtryk gjentager sig selv. Og
JONAS LIE danner ikke nogen undtagelse i saa henseende. I hvor
mange af sine fortællinger har han saaledes ikke behandlet den
økonomiske krise, som han selv havde studeret paa aller nærmeste
hold i sin Kongsvinger-periode! Og hvor mangfoldige gange har
han ikke varieret den stærke, kjække, rolige, kloge, klare
kvindetype, som han vistnok har havt anledning til at «studere» paa
endnu nærmere hold? Som sagt, lidt ensformighed kan under et
saadant udlændigheds-forhold til virkeligheden ikke undgaaes.

Men saa er der paa den anden side en stor fordel ved denne
maade at tage realismen paa. Den kommer aldrig til at virke som
dødvægt, som overflødig ballast. Det gjør den undertiden baade
hos FLAUBERT og ZOLA, især hos den sidste, hvor «grundigheden»
engang imellem breder sig saa svært, at der bliver trangt om plads
for læserens interesse. I den norske roman faar man derimod et
friskt virkelighedsindtryk, tilstrækkelig detailleret til at vække
læserens indbildningskraft til selvvirksomhed, og dog ikke saa detailleret,
at han gaar træt.

Et glimrende eksempel i saa henseende er JONAS LIE’S næste
bog, «Familjen paa Gilje». Bogen er bygget over barndoms- og1
ungdomserindringer, og med den rammede endelig JONAS LIE en
pæl gjennem det gjængse kritiske spøgelse, der gik rundt og
paastod, at han bare duede til at være sjønovellist og Nordlands-digter.
Her havde han behersket et stof fra sin egen kultursfære og be-

«Familjen
paa Gilje».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free