Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804 Femte tidsrum 1869—1890.
hersket det paa en maade, der gjorde bogen til en begivenhed paa
det literære julemarked i 1883.
Da fortællingen fremkom, blev det fremhævet, at der var en
vis lighed mellem den og CAMILLA COLLETTS«Amtmandens Døttre».
Ligheden var virkelig tilstede, og den var mere end udvortes. Begge
fortællinger skildrede livet inden embedsstanden paa landet for et
halvt hundrede aar siden, og begge tog parti for kvinderne,
«Amtmandens Døttre» hovedsagelig for de stakkels unge piger, der blev
kastede bort i fornuftpartier, «Familjen paa Gilje» ogsaa for
husmoderen, deri fortræffelige «Må», der sled sig op i et evigt stræv
for at holde huset i orden,
Hvad der gjorde LIE’s bog saa overordentlig populær inden
publikum, var den ualmindelig ægte lokalfarve og tidskolorit, den
bar. Der var ikke den embedsmandssøn eller embedsmandsdatter
over tredive aar eller deromkring, som ikke kjendte sine egne
barndomsindtryk igjen i disse jævne «interieurer» fra firtiaarene.
Hvem af dem havde ikke med fryd og bæven afventet den store
begivenhed, naar føringslæsset kom fra byen med juleindkjøbene,
og alle de deilige sager blev pakket ud; hvem havde ikke frydet
sig som ved en stor, glædelig begivenhed, naar der kom en
fremmed gjæst tilgaards, og hvor mange havde ikke staaet frysende og
nyfigne oppe i trappen til soveværelserne og lyttet anspændt til
tallerkenklir og bægerklang, efterat de var bleven kommanderet
tilsengs med sin grød og melk i livet, inden de voksne begyndte sit
solide aftensmaaltid! I den tid, da bogen var ny, var det ikke
vanskeligt at træffe folk, som med fugtig glans i øinene forsikrede,
at da de læste «Familjen paa Gilje», var det akkurat, som om de
levede sin egen barndom om igjen. Og selv vi, som ikke havde
oplevet den virkelighed, der laa bag fortællingen, selv vi følte, hvor
troværdig og ægte dette billede var tegnet. Der var ikke en
farve, som virkede falsk, ikke en linje, som syntes fortegnet. Alt
var ægte, god, solid, jævn kunst, slig kunst, som altid beholder sin
værdi i et lands literatur, fordi den giver mere end en stemning,
fordi den giver et helt billede af eiendommelige kulturtilstande og
livsforhold.
Naar GARBORG paastaar, at «først med «Familjen paa Gilje»
seirer JONAS LIE helt, ogsaa i Publikum» — da er det imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
