Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806 Femte tidsrum 1869—1890.
hænder. Men JONAS LIE var nu engang ikke kvindesagstalsmand
paa den maade, som de doktrinære kvindesagsmennesker vil have
det; han saa paa det hele anderledes, større, mere menneskelig,
end almindeligt var, og det var i menneskelighedens, ikke bare i
hunkjønnets navn, han havde vakt Sympathi for «Må». De, som
ikke forstod det dengang, de maatte faa forstaaelsen, da
«Kommandøréns Døtre» udkom.
Bogens egentlige tema er to unge pigers udvikling. Det er
to-søstre, døtre af kommandør Witt ved orlogsværftet i en norsk
orlogsby. Erindringer fra kadettiden i Fredriksværn giver
fortællingen dens udmærkede lokalpræg. Begge søstrene gaar tilgrunde,,
fordi konveniensen stiller sig imellem dem og de mænd, de elsker.
Den yngste maa ikke faa sin fætter, fordi han bare er en
simpel sjømand. Han omkommer som fører af en petroleumsskude,
og saa lever hun et ensomt liv, langt borte fra den søn, hun i al
stilhed har bragt til verden nede i Tyskland. Den ældste er
forelsket i en marineløitnant, der elsker hende igjen. Men baade
hendes bror og hendes veninder siger hende, at hun er for fri
ligeoverfor ham, og saa bliver hun kunstlet, knibsk og kold, indtil hun
skræmmer ham væk. Efter hans flugt surner hun lidt efter lidt,,
indtil hun ender som en gammel skarptunget pebermø, der intet
har at leve for.
Det er da konveniensens indblanden i de erotiske forbindelser,,
JONAS LIE her beskjæftiger sig med, og med den ægte digters
varmhjertethed kjæmper han mod konveniensen og til forsvar for
kjærligheden, den evigunge, vaarfriske kjærlighed mellem mand og
kvinde, som kvindesagens forkjæmperinder altfor ofte gjorde den
feil ikke at tage med i sine kloge beregninger.
Det bedste ved fortællingen er skildringen af den ældste datter,.
Cecilie. Det er et stort og omhyggeligt karakterbillede, udført med
betydelig psykologisk detal j kjendskab. Hvorledes hun fra at være
den friske attenaarige pige bliver en gammel tør jomfru, er
fortræffelig, om end noget bredt fremstillet, og især har LIE faaet
udmærket frem, hvorledes hendes kvikke slagfærdighed i
konversationen lidt efter lidt gaar over til at blive en utækkelig skarphed,
der skræmmer folk bort fra hende. Det er et fænomen, grebet
lige ud af livet. Hvem har ikke seet den proces foregaa? Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
