Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas "Lie. go £
at sætte situationen paa spidsen. I publikum havde JONAS LIE
seiret, allerede med «Den Fremsynte» og senere med «Lodsen og
hans Hustru», med «Rutland» og med «Gaa paa!» Ogsaa kritiken
havde villig og ærbødig ydet ham sin hyldest som en af vore aller
betydeligste digtere. Hvad han til alles overraskelse og glæde
havde lagt for dagen med sin nye fortælling, det var, at han havde
flere strenge paa sit instrument, hvad det tidligere ikke havde
lykkedes ham at overbevise nogen om. Nu var der ikke længer tvivl
om, at han var en modern fortæller af høi rang, den modneste,
solideste og ypperste, som norsk literatur eiede. Den femtiaarige
digter var med en gang bleven ung paany for det literært interessede
publikum, og man imødesaa med glæde og forventning, hvad
fremtiden vilde bringe fra hans haand.
Hans næste arbeide, «En Malstrøm», (1884) var ogsaa et
kulturbillede fra en svunden, om end noget nærmere mod nutiden
liggende tid. Det var ikke et stilllebensmaleri fra en embedsgaard i
firtiaarene; det var en dramatisk bevæget skildring fra
pengekrisernes dage i femti- og sekstiaarene, en periode, da mangt et gammelt
forretningshus, der havde nydt anseelse i flere generationer, ramlede
overende, en tid, da overspekulationen, ruinen som en malstrøm
hvirvlede mangen en hæderlig gammel faniilje ned i afgrunden,
slugende alt, rigdom, lykke, fred, og blot efterladende nogle usle
vrag-stumper som minde om ødelæggelsen. Hovedpersonen i
fortællingen, ham er det, som styrer den gamle familjeskude lige lukt i
malstrømmens gab, og selv flyder han op som vragstump, som en
stakkars forkommen smaaby-døgenicht, hvis eneste beskjæftigede er
at ro ombord i dampskibene, som anløber byen, og lade sig
traktere med et par glas portvin, mens de ligger der paa havnen. Det
er en mesterlig skildring, og den behandler sit emne baade med
indgaaende forstaaede og med et vist stilfærdigt lune, der viser, at
JONAS LIE havde lært at se paa slige kritiske forhold med den
overlegenhed, som afstanden i tid giver.
Efter ’denne udflugt paa de sociale og økonomiske Omraader"
vendte JONAS LIE i sin næste roman tilbage til Spørgsmaalet om
kvindens stilling i hjemmet og samfundet. I «Familjen paa Gilje»
havde han rakt kvindesagens forkjæmperinder sin lillefinger og et
par fingre til, og de havde med begeistring grebet begge hans
«En
Malstrøm».
«Kommandørens
Døtre».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
