Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster. 829
Det vilde være umuligt at forstaa, hvorledes den samme
forfatter, som i 1877 udgav «Tora Trondal», i 1881 kunde frembringe
et arbeide som «Farlige Folk», saafremt man ikke vidste, at der i
virkeligheden ligger næsten et decennium mellem de to arbeider.
Ikke saa at forståa, at «Tora Trondal» er et daarligt arbeide —
meget, som gjør lykke hos vort publikum, staar langt under denne
fortelling. Men maalet med den maalestok, som «Farlige Folk»
gav os i hænderne, var «Tora Trondal» mindre betydelig. Da
ELSTER skrev «Tora Trondal», havde han endnu ikke formaaet at rive
sig løs fra sin læsning i udlandets fortellende literatur. Paa samme
tid, som der i den lille fortelling findes meget, som han selv har
seet og følt, findes der ogsaa meget uselvstændigt. Det
konventionelle spiller endnu en rolle i forfatterens fremstillingsmaade.
Fortellinger stiller en eiendommelig og rigt udrustet
kvindenatur midt mellem to mænd. Den ene er fin, livlig, men paa samme
tid overfladisk og karakterløs; den anden eier viljestyrke og
daads-kraft bag et tungt, kantet og uslebent ydre. Fortellingen dreier
sig altsaa om en modsætning, som ofte blev behandlet af datidens
forfattere, naar de vilde skildre den overgangstid, sorn en stor del
af Europa gjennemlevede omkring midten af dette aarhundrede,
modsætningen mellem handlingens mand og ordets ridder af den
bedrøvelige skikkelse. Frå tysk, russisk og fra dansk literatur var
denne modsætning vei kjendt. Det er karakteristisk, at det bliver
ELSTER, overgangstidens sent udviklede barn, som kommer til at
behandle den i vor literatur, umiddelbart efterat en anden norsk
digter havde kredset rundt om den (i «Brand», «Per Gynt» og «De
unges forbund»). ELSTER’S behandling er hverken blottet for
originalitet eller finhed; men den eier dog ingen af delene i tilstrækkelig
grad til at kunne afvinde læseren dybere interesse. Modsætningen
er altfor abstrakt til at være fengslende og altfor kontradiktorisk
til at være psykologisk troværdig. Eiendommeligt for «handlingens
mand» hos ELSTER er, at han er prest; ellers pleiede han jo som
bekjendt at være læge eller ingeniør. Jeg antager, at den nærmeste
aarsag til denne eiendommelighed er at søge i IBSEN’S «Brand», som
kom ud nogle aar, før ELSTER begyndte paa «Tora Trondal».
Trods det geistlige ornat og trods mange gode og selvstændige
enkeltheder gjør figuren indtryk af at være konventionel. — Bedre
«Tora
Trondal».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
