- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
830

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

830 Femte tidsrum 1869—1890.

er præstens modsætning tegnet, den veltalende jurist, hvis
æsthetiske sværmeri for folket opløser sig i had og ringeagt, saasnart den
æsthetiske demokratisme afløses af den politiske. Der er nedlagt et
stykke af vor intellektuelle udviklingshistorie i denne figur; men alt
det gode, som udmærker den, kommer ikke til sin fulde ret, idet
det ogsaa her er sammenfiltret med konventionelle træk.

Paa en vis maade kan man sige, at samme problem ogsaa er
oppe i «Farlige Folk»; men her træder det frem under en videre
horisont og i kraft af en dybere psykologi. Her er det ikke
længer rent logiske modsætninger, som staar ligeoverfor hinanden i
form af to personer. De logiske modsætninger er ophævede, og i
stedet træder en fin psykologisk forbindelse af dem i en og samme
person. Mellem de to omtalte figurer i «Tora Trondal» og helten
i «Farlige Folk» er der et vist fjernt aandeligt slægtskab; han
forener dem i sig paa samme vis, som livet altid forener, hvad tanken
adskiller. Det er dette, som giver ELSTER’S bog dens psykologiske
sandhed og dybde. — Og om «Farlige Folk» tillige har en videre
horisont, saa er det af følgende grund: det er ikke længer bare den
æsthetiske og den politiske demokratisme, de nationale «raabarkede»
bestræbelser og den universelle dannelse, som staar imod hinanden;
det er noget langt betydeligere. Det er de moderne friheds- og
fremskridtsidéer, som de har udviklet sig i de moderne kulturlande
i modsætning til den reaktionære Indskrænkethed, som endnu i
ELSTER’S dage gjennemgaaende beherskede de norske forhold. I
skildringen af den lille norske by, hvor fortællingens handling er
henlagt, har ELSTER givet et mesterligt billede af forholdene, som
de dengang var. Der er den pietistiske del af befolkningen med
sin stille, fordringsløse bornerthed; der er ridderne af pengeskrinet,
hvis gyldne stormægtighed holder enhver livsytring nede, som
kunde forstyrre den magelighed, hvori de nyder sine erobringer;
der er den saakaldte «intelligens», sorn er ble ven bitter, slåp og
fordærvet af at være pengeridderens drabelige vaabendrager og sidde
tilbords med ham for at krydre hans maalticl. Enhver, som har
havt anledning til at bruge sine øine bag kulisserne, vil kjende disse
tre grupper af populære aktører, der bestandig fordeler alle rollerne
mellem sig, og hvis man ikke kjender dem, saa kan man lære dem
at kjende i * Farlige Folk». KRISTIAN ELSTER har studeret dem ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free