Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834
Femte tidsrum 1869—1890.
mig over utilbørlig Behandling,» skrev han til RUDOLF SCHMIDT . . .
«Min Sygelighed og min Udviklingsgang har stadig hindret mig i at
udfolde en saadan Produktivitet, åt den kunde vække nogen videre
Opmærksomhed; men ikke desto mindre er det saa, at jeg, selvom
jeg skulde komme til at udfolde nogen større Virksomhed og have
Heid med mig, dog under de nuværende Forhold maatte gjøre
Regning paa en meget sen Fremkomst heroppe.» Ogsaa den anden
gang fandt han sig i sin Skjæbne med taalmodighed. «Jeg fik
intet Stipendium,» skrev han til GEORG BRANDES, «og faar vist
heller aldrig noget. Dette er nu ganske vist slemt nok,
forsaavidt som jeg herved afskjæres fra den Uddannelse, som erhverves
ved at besøge de store Kulturlande. Derimod forekommer det mig,
at jeg med Ro kan finde mig i den Dom om mig som Forfatter,
der ligger i en saadan x^fvisning. Den Udtalelse, jeg ved denne
Leilighed har faaet fra Dem ligesom fra H. IBSEN, har i al Fald
for mig en ganske anden Værdi end den Anerkjendelse, der bliver
En til Dei ved at man erholder et offentligt Stipendium.» Saa
rnlip- OP- resigneret taeer han sin vanskjæbne; men den havde ikke
desto rnindse afsat’ en d’ef lorsfemtééc^’og Diuer
mærker man i «Farlige Folk». Og denne forstemthed fik ikke
anledning til at blive opløst; først efter hans død kom populariteten.
Blandt dem, der sluttede sig til anerkjendelsen, var ogsaa det
norske storthing, der i 1882 bevilgede hans enke en aarlig pensjon,
stor 800 kroner.
En kort og træffende karakteristik af ELSTER har GEORG BRANDES
givet i anden samling af sine «Essays» («Fremmede Personligheder»).
Han paaviser her, at den uheldige slutning i «Farlige Folk» skyldes
laan af et motiv fra TURGENJEW’S «En adelig rede» og tilføier
derpaa: «Det er sikkert ikke tilfældigt, at han er kommen til at laane
et Motiv fra TURGENJEW. Noveller som «Solskyer» eller «En
fremmed Fugl» røbe et Slægtskab med den store Russers Syns- og
Fortællemaade. ELSTER’s Kvindeskikkelser, det vil sige hans unge
Piger, hans Heltinder, der har saa megen Sjælsadel og saa liden
Kultur., saa megen Enthusiasme og saa liden selskabelig Ynde, saa
megen Sandhedskjærlighed og en saa fin, usanselig Erotik, der
endelig alle har en Baggrund af norsk Kystlandskab til Folie, er i
Slægt med TURGENJEW’S simple, sanddru unge russiske Piger. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
