Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
846 Femte tidsrum 1869—1890.
dringen af en juleaften, af det vrimlende liv i gaderne, de
pelsværks-klædte damers faren rundt i de stærkt oplyste, overfyldte butikker
for at besørge de sidste indkjøb, klangen fra kirkeklokkerne, som
ringede freden ind, o. s. v., o. s. v, Men saa gjorde forfatteren her,
som han saa ofte havde gjort: han vendte billedet om paa
vrangsiden og viste sine læsere fattigdommens, forkommenhedens og
forbrydelsens juleaften. Det er indbrudstyvenes og deres
medhjælpere, de «faldne kvinders» juleaften, som udgjør det egentlige point
i juleskildringen. De benytter julekvælden til at gjøre et stort
indbrud, og under dette ender den sørgelige livshistorie, som KIELLAND i
de foregaaende kapitler har fremstillet. Præstens præken paa første
juledag danner saa den skjærende afslutning paa det hele. Det er
KIELLAND’S gamle tema, modsætningen mellem fattigdom og
for-kommenhed paa den ene side og velstand og bornerthed paa den
anden, der her er vaneret paa en ny maade, og varieret med stor
effekt. —
«Else», fortællingens titelfigur, er en frisk og vakker ung pige
«af folket». Ikke uden en vis sentimentalitet lægger forfatteren en
duft af roser om hendes skikkelse, en sentimentalitet, der forresten
steg til lattervækkende affektation, da en anden norsk forfatter i en
anmeldelse paastod, at han havde fornummet rosenduften af figuren,
længe før KIELLAND var kommen saa langt i sin skildring, at han
havde nævnt den. De herrer digtere kan undertiden været et høist
besynderligt folkefærd, selv naar de indbilder sig at være fuldblods
realister.
Else er imidlertid fremstillet som en prægtig ung pige, brun og
stærk og livsglad og sund. Hun er paa vei til at finde
kjærlighedens lykke hos en af sine lige, en arbeider, ung og sund som
hun selv; men arbeidsherren kaster sine øine paa hende, og uden
vilje, uden rigtig at vide, hvad eier foregaar, falder hun som offer
for hans efterstræbelser. Og siden gaar det fort nedover bakke
med hende, saa fort, at hun, endnu ung, ender sit liv i
indbrudstyvenes og de sunkne kvinders selskab. Det er en tragedie, som
foregaar hver dag, og KIELLAND har skildret den med en saadan
Stemningsfylde og digterisk bevægelighed, at alle maatte blive
grebet af den, saafremt de ikke paa grund af doktrinære
forudsætninger faldt paa at glo sig blinde og forargede paa den tilspidsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
