Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Kielland. 845
rettede alt det, deres kolleger forsømte; det var rene «queue d^i
plombe, som en franskmand vilde kalde dem for, og de greiede de
løbende forretninger. Hvad deres mindre samvittighedsfulde
kolleger havde puttet i «Chaos», kom dem selvfølgelig ikke tillast.
Dette i sin tid vistnok troværdige sagn om departementalt sluskeri
kom KIELLAND desværre noget for sent til at benytte. Forholdene
i regjeringskontorerne havde i mellemtiden forandret sig ganske
betydelig; de, som vilde frem, de maatte arbeide; de, som ikke vilde
arbeide, blev forbigaaet. Netop paa dette felt havde man oplevet
en mangel paa respekt for anciennetetshensyn, som var enestaaende.
Fliden og arbeidsdygtigheden havde feiret storartede triumfer; man
havde oplevet forfremmelser, der vakte kolossal opsigt, og de havde
ikke fundet sted i kraft af protektion, som i mange andre officielle
tilfælde, men i kraft af dygtighed. KIELLAND’S skildring af de
departementale forholde kom derfor noget forsent til at være et
datidsbillede. Men vittig var den, og den sved paa det hold, hvor
den rammede.
Forøvrigt er bogen helt igjennem en skildring af
«embedsværkets» moralske og sociale raaddenhed; alt er bedærvet; alt er
hult; intet er sundt og friskt. Man faar et indtryk som af, at det
var en skildring af den russiske, ikke af den norske embedsstand,
forfatteren leverede.
Men bogen er skreven med stor kunst, stor indignation og stor
intensitet Den giver paa adskillige punkter ypperlige billeder af
livet i hovedstaden, selv om man undertiden ikke kan lade være at
ærgre sig over, at billederne i tendentiøs hensigt er en smule
fortegnede. «Arbeidsfolk» hører i kraft af sin intensitet til ALEXANDER
KIELLAND’S betydeligste bøger.
Allerede samme aar fulgte en ny Stavanger-fortælling: «Else,
en Julefortælling». Den udkom i november 1881, og andet oplag
var allerede færdigt fra trykkeriet i december samme aar. Hvis der
var nogen, som i det første øieblik havde ladet sig lokke til at
kjøbe bogen af den pene titel «en Julefortælling», saa varede det
ikke længe, før det var forbi. Det var ganske andre interesser end
julens, ganske andre stemninger end julestemningen, der havde bragt
forfatteren til at skrive bogen og betingede den levende interesse,
hvormed publikum modtog den. Det hele førte vistnok ud i skil-
«Else».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
