Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Kielland. 849
vakt forargelse hos mange, og ligesaa begeistret som anerkjendelsen
havde været fra enkelte hold, ligesaa skarp og nedsættende havde
dommen været fra andre, tiltrods for at ingen faldt paa at benægte
tilværelsen af det store fortællertalent, der aabenbarede sig i disse
fortellinger, baade i eie store og i de smaa. I Danmark havde
dommen derimod hidtil været ganske anderledes enstemmig
anerkjendende. De forhold, den norske forfatter behandlede, var saa
fjerne og saa fremmede for den danske læseverden, at den brod,
som var i behandlingsmaaden, den ståk ikke; den virkede bare som
et kildrende pikanteri. I sit «essay» over ALEXANDER KIELLAND
har GEORG BRANDES karakteriseret KIELLAND’S stilling til det danske
publikum paa en maade, der gjør indtryk af at være træffende.
Den nye skoles forfattere i Danmark — og dermed mener han sig
selv, SCHANDORPH, HOLGER DRACHMANN, J. P. JACOBSEN o. s. v. — de
havde banet veien uden at erobre det store publikum, fordi de
Synsmaader, de hævdede, og den maade, de skrev paa, endnu havde
været altfor ny, altfor lidet stemmende med det tilvante. Men
netop som det ikke længer var nyt, netop som det holdt paa at
blive noget, man var paa vei at vænne sig til, kom denne unge
nordmand og høstede der, hvor de danske havde saaet. Han blev
i Danmark det soignerede publikums yndlingsforfatter, baade fordi
de emner, han behandlede, var saa pas langt bortliggende, at de
ikke stødte danske læseres personlige fornemmelser, og fordi den
maade, han behandlede dem paa, var saa pikant og soigneret.
Det viste sig imidlertid, at det danske publikum var ligesaa <
ømskindet som det norske og vei saa det, saasnart det var dets eget
skind, der blev stukket af den hvasse KiELLAND’ske stilet. I
slutningen af 1882 udgav KIELLAND en bitte liden bog under titelen
«To Novelletter fra Danmark». Den ene af disse novelletter,
— «Karen» —, der før havde været offentliggjort i «Nyt tidsskrift»,
var «uskyldig»; men den anden — «Trofast» —, der drev gjøn
med visse danske, specielt kjøbenhavnske, forhold, vakte megen
indignation. Den blev i den danske presse karakteriseret som «en
Karikaturtegning, men ikke noget virkeligt Billede af Forhold og
Tilstande i Kjøbenhavn», og erindrer jeg ikke feil, blev der endog
talt om misbrug af den danske gjæstfrihed — akkurat som der i
Tyskland var bleven talt om HENRIK IBSEN’S misbrug af den tyske,
54 — 111. norsk literaturhistorie. II.
«To
Novelletter fra
Danmark».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
