Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 ej O Femte tidsrum 1869—1890.
dengang han i sit «Ballonbrev til en svensk dame» under den
tyskfranske krig lagde en vis mangel paa Sympathi for dagen ligeoverfor
Tyskland og dets meriter paa fransk jordbund.
Forresten maa det medgives, at KIELLAND farer lidt haardt med
danskerne. Allererede det, at han lader alle sine personer, lige fra
fantekjærringen til kulgrossereren, bære navnet Hansen, er en spøg,
som man godt kan tænke sig, at patriotiske danske af den vidt
forgrenede familje Hansen ikke vilde tage videre naadig op. Men
dette er dog for intet at regne mod den forbindelse, som han lader
hundehaderen, kandidat Viggo Hansen, paavise mellem den danske
nationalkarakter og den bekjendte danske hunderace. <rSkulde der
ikke være noget for vor Nationalkarakter høist eiendommeligt i
dette, at just vi hos os have frembragt denne ædle Hunderace: de
berømte, ægte danske Hunde?» spørger kandidaten. «Dette stærke,
bredbrystede Dyr med de svære Labber, det sorte Svælg og de
frygtelige Tænder, men saa godmodigt, uskadeligt og elskværdigt,
— minder det ikke om den berømte, uopslidelige danske Loyalitet,
der aldrig har mødt Uretfærdighed eller Mishandling med andet end
evigt svingende Haler, Maven paa Jorden og slikkende Tunge? Og
naar vi beundrer dette Dyr dannet i vort eget Billede, er det da ikke
med en Art vemodig Selvros, vi klappe det paa Hovedet: du er
dog en god, trofast, rigtig en stor, rar en!» Ligeoverfor den slags
nærgaaenheder var der mange danske, der i sit stille sind tænkte
det samme, som grosserer Hansen for anledningen siger til sin gjæst
kandidaten: «Hør, Hr. Kandidat Hansen! — jeg vil ikke undlade
at gjøre Dem opmærksom paa, at i mit Hus er der visse Ting,
som––––––».
«Trofast» er en vittig liden satire over kjøbenhavnernes
sværmeri for hunde. KIELLAND synes at høre til de mennesker, som
ikke kan udstaa hunde, og han har øiensynlig følt sig uvel ved alt
det lurveleven, som hundene ugenert faar lov at drive paa gader
og offentlige pladse i Kjøbenhavn. Det har ogsaa ærgret ham at
se, hvorledes man i rige kjøbenhavnske hjem dægger for hundene,
næsten som om de var det allervigtigste medlem af familjen. Men
aller mest har de saakaldte «pladshunde» forarget ham, store,
glubske bæster, som kul- og trælastgrosserere slipper løs paa sine
oplagstomter om natten for at beskytte sin dyrebare eiendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
