Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyere lyrikere. 9*5
efter 1857, ved jeg ikke bedre maade at ordne dem paa end efter
det «fag», hvortil de især har holdt sig. —
Lad os begynde med lyrikerne!
En tid lang saa det virkelig tid, som om lyriken holdt paa at
dø ud i Norge. Efter den sangrige tid i firtiaarene og femtiaarene
blev det med en gang saa forunderlig tomt og øde for sangfugle
paa det norske parnas. De gamle forstummede, og de nye digtere
dyrkede i regelen andre og større kunstformer end det lyriske digt.
Det blev bare et enkelt digt nu og da, som flød fra IBSEN’S,
RJØRN-SON’S og LEE’S penne; og da saa den realistiske problemdigtning
endelig trængte sig helt frem i forgrunden, da var det rent forbi
med lyriken. Frå at have været dronningen mellem den norske
literaturs frembringelser blev den degraderet til at være Askepot og
nød som saadan al den ringeagt, som en stakkels liden Askepot
pleier at nyde. Et illustreret blad, der i den sidste halvdel af
syttiaarene udkom i Kristiania — det dengang af KR. WINTER-HJELM
redigerede «Ny illustreret Tidende» —, erklærede aabent, at det ikke
kunde nytte at indsende digte til redaktionen, da de ikke vilde
blive optaget i bladet. Og selv en versets og rimets mester som
HENRIK IBSEN erklærede offentlig, at han fuldstændig havde slaaet
haanden af den metriske form. Nu skulde virkeligheden ind i
literaturen, og da maatte verset ud. En digter som ALEXANDER
KIELLAND har saavidt mig bekjendt ikke leveret mere end et eneste
lidet digt i metrisk form; alt, hvad han har eiet af stemning, har
han søgt at presse ind i sin prosaform — og det en prosaform,
der lægger mere an paa at være livfuldt malende end lyrisk
bevæget. Den saakaldte poetiske prosa var nemlig ligesaa ilde
anskreven som verset, og vei saa det. Sligt egnede sig bare for
opløbne skolegutter og unge studenter, der var grønne nok til endnu
at faa anfald af poetiske maaneskinssværmerier i anledning af sine
flygtige balforliebelser.
Alligevel var der et par forfattere, der omkring 1880 debuterede
som lyriske digtere, og hvis senere forfattervirksomhed væsentlig
har været viet lyriken. Den ene var Kristofer Randers (født
1851), der i 1879 udgav sin første digtsamling under titelen «Med
Lyre og Lanse». Den anden var Theodor Caspari (født 1853), der
1880 udgav en samling «Polemiske Sonetter». Begge titler er
Lyriken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
