Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - I. Den ældste Tid fra 1814 til omtrent 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skoler, en latinsk Kommentar til Korintherbrevene. Begge disse vare
vistnok anseede Mænd, men de have ikke havt større videnskabelig
Betydning, om de end havde store Fortjenester af at bekjæmpe den fade
Rationalisme. Studiet laa i det Hele nede, og de fleste Studerende
forberedede sig kuns kort og lidet indgaaende til deres geistlige
Virksomhed. Haugianismen havde endnu liden Indflydelse paa Geistligheden, der
i Regelen betragtede den som et farligt Sværmeri. Nogen dybere religiøs
Opvækkelse blev det heller ikke i det Hele til blandt Presterne, da
Haugianerne med sit sukkende, ængsteligt tilbagetrukne Væsen og sit
trangsynte Livsblik snarere indgav Skræk for det Alvor, der omgav dem.
De Geistlige, som i hine Tider gav en Smule Bidrag til vor Theologi,
havde ofte ligesaameget sin Dygtighed paa andre Omraader. Flere af
dem vare gode og ivrige Patrioter, Medlemmer af Rigsforsamlingen eller
af Storthinget. De sørgede ogsaa med Varme for sine Sognebørns
Fremgang i alskens nyttig borgerlig Bedrift, underviste begavede Bondegutter
til Skolelærere, vare i Modsætning til Haugianerne joviale Selskabsmænd,
kunde forfatte ikke blot Prædikener og Salmer, men tillige muntre
Selskabssange. Blandt Geistlige fra denne Periode kan nævnes JOHAN
NORDAHL BRUN, født 1745, død 1816 som Biskop i Bergen. Denne Mand
nød overmaade stor Anseelse paa Grund af sin geistlige Veltalenhed og
sin udpræget kristelige Forkyndelse. Han har udgivet en Samling
«Hellige Taler». Han har endogsaa forfattet Skuespil og i den Tid meget
yndede Selskabssange. — Af andre geistlige Talere, hvis Prædikener ere
udkomne i Trykken, kan merkes NIELS STOCKFLETH SCHULZ, født 1780,
død som Prest i Trondhjem 1832. Hans Prædikensamling, der dengang
rostes meget, udkom i 1823. Forøvrigt opnaaede han stor Anseelse som
Storthingsmand, saa at han flere Gange fungerede som Præsident. — De
fleste Skrifter fra den Tid af populær-theologisk Indhold vare dog i
Regelen lidet vækkende. De betonede for det Meste altfor svagt Omvendelsen,
det store Afgjørelsespunkt i et Menneskes Aandsliv. Men de udøvede
alligevel nok sin gavnlige Indflydelse i moralsk Henseende, iallefald i
Retning af at kultivere Sæderne. En Type for en ægte norsk Prest af den
bedre Sort fra hin Periode var NILS HERTZBERG, født 1759, død 1841
som Provst i Hardanger. Han var en ægte patriarkalsk Skikkelse,
høitanseet Prædikant, der ogsaa udgav mange Prædikener, ivrig Patriot, en
Oplysningens og Fremskridtets Mand paa alle Omraader. Se om Welhaven.
Den naive Sammenblanding hos hin Tids Geistlighed af Orthodoksi
og «Aufklärung», Aandelighed og Verdslighed, Politik og Kristendom,
Religiøsitet og Kraftpatriotisme kunde i Længden ikke holde sig. Det maatte
paa en eller anden Maade komme til et Brud, saa at Kristendommen ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
