Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn
- I. Den ældste Tid fra 1814 til omtrent 1834
- II. Grundtvigiansk Indflydelse fra omtrent 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremviste den Side, at den stod i Modsætning til Verden. Presterne
kunde dog ikke undlade at træde i skarpere og utvetydigere Opposition
mod alt det Slappe, Sløve og moralsk Slette i Sognet. De maatte ikke
holde sig fornemt borte fra «de Stille i Landet», fra Haugianerne og fra
Herrnhuterne, der ogsaa havde nogen om end temmelig svag
Udbredelse. — Et Fremskridt i den Retning udgik fra Grundtvigianismen,
der fra Danmark af fik ikke liden Indflydelse paa vor Kirke.
II. Grundtvigiansk Indflydelse fra omtrent 1834.
Da Grundtvig med saa stor Aandsmyndighed og Originalitet
optraadte mod Rationalismen og den hele fladbundede Moraltheologi, der
aldrig lod Kristendommens inderste Kjerne komme til Udfoldelse, kunde
det ikke undgaaes, at Bølger fra denne mægtige Bevægelse forplantede
sig fra Danmark til Norge. Flere af de mere fremragende Geistlige
hos os og tillige endel Professorer, saasom Stenersen og Kaurin, død
som Biskop i Bergen, heldede ikke lidet til Grundtvigianismen, om de end
ikke gik saavidt, at de hyldede den saakaldte «kirkelige Anskuelse», hvilken
Grundtvig fra 1826 opstillede som et Slags Enighedssymbol. Større Magt
fik Grundtvigianismen hos os ved Pastor Wexels.
VILHELM ANDREAS WEXELS, født i Kjøbenhavn 1797, Søn af en
der boende Nordmand, tog i 1818 theologisk Eksamen i Kjøbenhavn
med Udmerkelse, blev 1819 Kateket ved vor Frelsers Kirke i Kristiania, i
1846 resid. Kapellan sammesteds og virkede i denne Stilling til sin Død
1866. Han var i høi Grad en kristelig udpræget Personlighed med et
alvorligt, ærefrygtindgydende Væsen, overmaade anseet som Taler og med stor
Indflydelse i vide Kredse, fornemmelig inden Hovedstadens dannede
Befolkning. Han vedkjendte sig efterhaanden sin dybe Enighed med Grundtvig
ligetil at acceptere «den kirkelige Anskuelse», for hvilken han opnaaede
ikke ringe Tilslutning saavel blandt Theologer som blandt Lægfolk. Han kan
siges at være den, der har indført Grundtvigianismen hos os og tillige givet
den en Tillempning efter vore Forholde. Det dansk-patriotiske,
chauvinistiske Tydskerhad hos Grundtvig tog han ikke med, heller ikke i
synderlig Grad dennes Begeistring for Hedenold, for Odin, Thor og Balder.
Derimod forstod han at skatte det dybere, kristelige Moment i
Grundtvigs Virksomhed. Sandsen for «det levende Ord», for Sakramenternes
grundlæggende Betydning, for den dybe Mystik og Inderlighed, hvortil
disse Mysterier henvise, var hos Wexels overmaade sterk og gav hele
hans Optræden og Vidnesbyrd et eiendommeligt Præg, der en Tid virkede
som en Surdeig i vort aandelige Liv. Wexels var ikke Politiker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0007.html
