Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Af universitetsstipendiat A. Taranger - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 8 Videnskabernes literatur.
senere blev faderen forflyttet til Gjerpens sognekald, og i 1823 satte
han sønnen ind i den nye latinskole i Skien, hvis første rektor, ØRN,
skal have været en sjelden pædagog og lærer. Samme aar, som Keyser
begyndte sin docent virksomhed ved universitetet, blev P. A. Munch
student. Keyser blev snart opmærksom paa hans usedvanlige historiske
kundskaber og glødende interesse for studiet af fædrelandets historie.
Han gav ham derfor privat undervisning i oldnorsk. Saaledes begyndte
allerede i Munchs første Studenteraar det for vor historiske literatur saa
epokegjørende samarbeide mellem ham og hans 7 aar ældre lærer.
I 1834 blev Munch juridisk kandidat og tænkte at gaa
departe-mentsveien. Heraf blev der heldigvis intet, da han blev Keysers
medarbeider ved udgivelsen af Norges gamle love, hvortil som nævnt
stortinget i 1830 havde bevilget penge". For at forberede dette verk
laa han og Keyser fra vaaren 1835 til vaaren 1837 i Kjøbenhavn,
hvorfra de over Lund reiste til Stockholm i samme Øiemed. 7de mai
1837 blev imidlertid Munch udnævnt til lektor i historie efter Steen
-bloch og rykkede i 1841 op til professor i samme fag.
Munchs Kjøbenhavner-ophold blev epokegjørende for hans videnskab.
Han studerede her ikke blot de utrykte lovhaandskrifter, men
overhovedet alle der bevarede utrykte kilder til vor middelalders historie.
Udgivelsen af disse blev nu hans første opgave, og han gik til verket
med en energi og enthousiasme, der snart smittede selve Keyser. Først
udgav han «Bergens Kaivskind» (1843); derefter fulgte «Munkelivs
Brevbog» (1845). ^aa samme tid studerede han historisk geografi og
udgav «Historisk-geografisk Beskrivelse over Kongeriget Norge
(Noregs-veldi) i Middelalderen» (1849). Samtidig udviklede han paa sine
forelæsninger sansen for den germanske filologi, der ved JACOB GRIMM’S
arbeider var traadt ind i en ny fase, udgav grammatiker over de nordiske
oldsprog og gotisk, bearbeidede runesproget og den gamle gudelære.
To af Keysers mest fremragende elever, historikeren CHRISTIAN CHRISTOPH
ANDREAS LANGE (1810—61, 1846 rigsarkivar) og sprogmanden CARL R.
UNGER (f. 1817) blev deres medarbeidere. Nu fulgte slag i slag:
«Fagrskinna, kortfattet norsk Kongesaga», udgivet af Munch og Unger
(1847), «Den ældre Edda» ved Munch (1847), «Speculum regale,
Kongespeilet. Tilligemed et samtidigt Skrift om den norske Kirkes Stilling i
Staten», ved Keyser, Munch og Unger (1848), «Alexandersaga» med
glossar ved Unger, «Norges gamle Love til 1387» ved Keyser og Munch
(1846—49), «Glafs saga hins helga» ved Keyser og Unger (1849),
«Saga Olafs konungs Trygvasunar» ved Munch (1851), «Saga Olafs
konungs ens helga» ved Munch og Unger (1853), «Strengleikar eda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
