Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Af universitetsstipendiat A. Taranger - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Taranger: Historie. 29
Ljo5ab6k» ved Keyser og Unger (1850), «Saga Didriks konungs af
Bern» ved Unger (1853), «Aslak Bolts Jordebog» ved Munch (1852).
I 1849 begyndte Lange og Unger med statsunderstøttede at udgive
«Diplomatarium Norvegicum. Oldbreve til Kundskab om Norges indre
og ydre Forhold, Sprog, Slægter, Sæder, Lovgivning og Rettergang i
Middelalderen». Af dette fortrinlige kilde verk udkom indtil Langes
dødsaar (1861) 5 samlinger, hver omfattende ca. 1150 breve og
dokumenter fra det i2te til midten af det i6de aarhundrede. Endelig
stiftedes efter Langes initiativ af statsmidler i 1857 «Det norske historiske
Kildeskriftfond», der fortsatte udgivelsen af Langes «Norske Samlinger»
(2 bind 1849—60) og begyndte at publicere kilder til vor nyere historie.
Disse publikationer indleder en ny periode i den norske
historieskrivning. Kildernes udgivelse fulgtes af deres kritiske bearbeidelse,
der afsatte de herligste literære frugter. Ogsaa her indtager P. A.
Munchs arbeider den første plads, ikke blot ved deres mangeartethed
og kolossale omfang, men fornemmelig ved deres videnskabelige og
literære karakter. Han optræder i literaturen som historiker, som
sprogforsker, som ethnograf, arkæolog, geograf og publicist. Og overalt som
den selvstændige geniale forsker. Hans produktivitet, hans
kombinations-kunst og hans enestaaende lærdom vækker forbauselse ikke alene her
hjemme, men ogsaa i udlandet. «Professor Munch er mig især et
uforklarligt Phænomen, jeg kjender ingen hos os, som jeg i eet og alt
vil sætte ved Siden af ham,» skriver Werlauff i 1857. Den engelske
lærde P. CHARLTON ytrer om den engelske text til det af Munch og
Schirmer udgivne verk «Trondhjems Domkirke»: «Det er sandelig
vanskelig at opdage, at den engelske oversættelse ikke er en englænders
verk. Som et exempel paa engelsk, korrekt skrevet af en udlænding,
er den formentlig uden sidestykke. Som rimekyndig havde Munch ikke,
efter vor formening, sin lige i Europa. Hans literære virksomhed var
enorm; faa mænd har, selv i disse produktive tider, skrevet saa meget,
og endda færre har skrevet saa godt. Sjelden har saa megen begavelse
og saa megen energi og omhyggelighed været forenede hos den samme
person.» Den berømte tyske historiker GREGOROVIUS, der lærte Munch
at kjende i Rom, skriver i sine «Rømische Tagebiichér»: «Hans
Hukommelse er utrolig stærk; hans Viden ualmindelig.» At opregne Munchs
arbeider er her selvfølgelig en umulighed. Fortegnelsen over dem
optager 16 sider i HALVORSEN’S «Norsk Forfatter-Lexikon». De vigtigste
af hans afhandlinger er paa statens bekostning udgivne af Gustav
Storm (1873—76)- De fylder 4 store oktavbind. Hans hovedverk er
«Det norske Folks Historie» fra de ældste tider til Kalmarunionen (1397).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
