Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. E. F. B. Horn: Filosofi.
Filosofi, gjennem de mange Aar trofast har sluttet sig til dette
System og ikke blot forsvaret det mod Angreb, men ogsaa søgt mere og
mere at indarbeide dets Principer og Methode i hele det store Felt af
Viden, hvoraf han viste sig at være i Besiddelse og som han Aar
for Aar har kunnet udvide. Foruden at henvise til det under
«Theologien» om ham anførte, skal jeg kun nævne som Arbeider fra hans
Haand, der maaske bedst angive hans Eiendommelighed: «Udsigt over
den høiere Logik» (1881), en fri Bearbeidelse af Grundtankerne i Hegels
Logik, ligeledes «Æstethik» (1889), et Hovedverk, der danner Frugten af
en lang Tids Studier og Forarbeider paa den æsthetiske Filosofis Omraade.
Den af Prof. Monrad hos os indførte
Hegelske Filosofi og spekulative Methode har
fundet endel, om just ikke mange Dyrkere.
Saaledes var Professor Dr. G. V. LYNG, f.
1827, d. 1884, Welhavens Efterfølger og
Monrads Kollega, Hegelianer. Han har bl.
a. efterladt sig et stort Verk i 3 Bind,
«Grundtankernes System» (sidste Bind 1887), der
i Lighed med Monrads «Høiere Logik» giver
en fri Bearbeidelse af den Hegelske Logik,
langt udførligere end Monrads, der mere maa
betragtes som en Oversigt. Lyng stiller sig
ogsaa tildels polemisk til Monrad, hvilket vistnok
hænger sammen med hans religiøs-politiske
Anskuelser, idet Lyng var Grundtvigianer og
Venstremand. En anden Hegelianer har vi
havt i Pastor Dr. KENT (d. 1892), der bl. a. har
forfattet: «Det absolute Gudsbegreb» (1886).
Ved Siden af den spekulative, aprioriske Retning har der i Tidernes
Løb traadt en anden mere empirisk Retning i Filosofien. Eftersom
Fagvidenskaberne have faaet Fremgang, har man fra flere Hold
protesteret mod Spekulationens Ret inden de forskjellige Videnskaber.
Saaledes har i Retsvidenskaben SCHWEIGAARD optraadt meget bestemt mod
en især af tydske Filosofer haandhævet Bestræbelse for at konstruere
Retsbegreberne og Retsinstitutionerne a priori. Noget Lignende gjælder
Theologien under CASPARI og JOHNSON. End mere er denne
Haand-hævelse af Empirien bleven et Løsen paa Historiens,
Sprogforskningens og Naturvidenskabernes Omraade; og det store
Opsving, som disse Fag have gjort i vort Aarhundrede Verden rundt, har
været samtidig med en Fornegtelse af den aprioriske Methodes Ret.
S — III. norsk literaturhistorie (videnskabelige del).
Marcus Jacob Monrad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
