Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Videnskabernes literatur.
Positivismen, som man har seet den grundlagt af Comte og fortsat
af hans Efterfølgere, har ogsaa hos os fundet mange direkte eller indirekte
Tilhængere.
Samtidigt med denne positivistiske Retning i Filosofien har
ogsaa gjort sig gjældende en mere idealistisk, der søger tilbage til
Spinoza, Berkeley og fornemmelig Kant. Uagtet Dyrkerne af den
videnskabelige Filosofi hos os ere meget faa, >saa er der alligevel at spore
en lignende Tilbagevenden til Kant som den, der nu næsten overalt
giver sig tilkjende ved udenlandske Universiteter, medens rigtignok paa den
anden Side ogsaa den spekulative Filosofi fremdeles finder sine Dyrkere.
Efter Lyng var PONTUS WIKNER (d. 1888), svensk Filosof, Professor,
men har intet forfattet af norsk Literatur, medens han har et anseet
Navn i Sverige.
Blandt Forfattere hos os, der have beskjæftiget sig med filosofiske
Problemers Løsning, og som tilhøre en mere antispekulativ Retning, kan
nævnes Prof. Dr. J. MOURLY VOLD, der paavirket af Kant maa siges
nærmest at have sluttet sig til Berkeley. Han har bl. a. forfattet:
«Krause’s Darstellung der Kantischen Raumtheori» (1885), samt «Spinozas
Erkjendelsestheori» (1888)*, ligeledes Dr. A. LØCHEN, der har forfattet:
«Om Stuart Mills Logik» (1885)-, Dr. CHR. A. BUGGE, Forf. af
«Udviklingslærens Moral» (1890); A. WILDHAGEN: «Vor Tids Determinisme»
(1887); Dr. G. HALVORSON: «Grundtræk af Metafysik, Naturfilosofi og
Aandsfilosofi, Identitetsfilosofi paa Fagvidenskabernes Grundlag, iste Dei,
Metafysik», et Skrift, der slutter sig nøie til WUNDT. Pastor Dr. E. F. B.
HORN har i Videnskabsselskabets Skrifter leveret endel mindre
Afhandlinger, hvoriblandt: «Om Muligheden af en systematisk Ethik paa
positivistisk Grundlag», hvori han søger at vise, hvorledes en ideel
Ethik ligger i Forlængelseslinien af den Bevægelse, som er skeet fra
den oprindelige Positivisme til Herbert Spencer med sin Haandhævelse
af Rhythmerne eller Periodiciteten i Naturens Husholdning. Rektor
FEILBERG har forfattet endel filosofiske LSkrifter, hvoriblandt:
«Kultur-bevidsthed og Gudsbevidsthed» (1893); Overlærer ELLEFSEN: «Om
moralens oprindelse» (1893). Hid bør vei ogsaa regnes endel Arbeider
af Gaardbruger BERNH. KJEKSTAD under Titelen «Bekjendelser» fra
1890 til 1895.
Foruden denne strengt videnskabelige Forfattervirksomhed burde
der maaske gives Rum for Omtale af populære eller halvpopulære
Skrifter inden vor Literatur. Men disse ere nu igjen saa uoverskueligt
mange, derhos gjerne hver af dem saa ringe i Omfang, at de for det
meste ere gaaede omtrent i Forglemmelse. De have desuden gjerne en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
