Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Videnskabernes literatur.
kun havde fundet én dyrker, Legendre. De «Magellanske
gjennem-farter» til et uhyre analytisk ocean, som Degen her med genialt fremsyn
bebudede Abel, skulde ved siden netop af «femtegradsligningen» og
dermed i forbindelse staaende theorier blive de to hovedemner, Abel i
sit korte livsløb fik stunder til at gjennemarbeide. Men dermed
aabnede han ogsaa vei for efterverdenen paa to af de allervanskeligst
tilgjængelige punkter i mathematiken, hvor efter hans død den moderne
funktionslære og den moderne ligni ngstheori har fundet sine
«gjennemfarter».
I 1820 mistede Abel sin far og var fra nu af udelukkende henvist
til den understøttelse, han kunde erholde gjennem stipendier eller
privathjælp. Moderen sad igjen med flere børn i meget smaa kaar. I 1821
blev han student og fortsatte med øget iver sine studier. Flere af
universitetets professorer, deriblandt Hansteen, i hvis hus han vankede,
og Rasmussen, skjød sammen til hans underholdning, og den sidste gav
ham endog hjælp til en liden udenlandstur, nemlig til Kjøbenhavn
(1823). Denne reise er mærkelig derigjennem, at det af et af Abels
breve derfra fremgaar, at han allerede da beskjæftigede sig med en af
sine smukkeste ideer, den saakaldte «omvending» i de elliptiske
funktioners theori. Han havde søgt at faa drøftet et vanskeligt punkt heri
med Degen, men uden nytte. «Gud ved, hvorledes jeg skal komme
ud deraf!» udbryder han i brevet. Paa denne reise lærte han en ung
dansk dame CHRISTINE KEMP at kjende, som siden kom til Norge,
hvor bekjendtskabet fornyedes. Hun blev hans forlovede, og efter
Abels død professor Keihaus hustru.
Ogsaa kollegiet tog sig af ham og søgte regjeringen om et
reisestipendium til ham samt et maanedligt bidrag, indtil reisen kunde
tiltrædes. Reisestipendiet opnaaede han ikke, men derimod fik han
(1824) et hjemmestipendium paa 200 spd. aarlig i to aar. Dette skeede
omtrent samtidig, som han vandt sin første rigtig store seir, idet han
holdt sit løfte til sig selv at bevise umuligheden af at løse den
almindelige femtegradsligning ved rodtegn. Abel var da ukjendt med
RUFINIS arbeide over samme emne fra begyndelsen af aarhundredet,
men vil, uagtet han saaledes egentlig kom som nummer to, alligevel
kunne hævde alle en prioritets rettigheder. Hans betragtning er saa
ny og fundamental, at han i den bragte sig selv og videnskaben ind
paa det for eftertiden yderst frugtbare Spørgsmaal om kriteriet paa
de ligninger, som kan løses ved rodtegn. Eftertiden har vist sin
taknemlighed ved for alle tider at knytte den vigtige art af ligninger, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>