Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. 7 y
han i de dermed beslægtede afhandlinger særlig udskilte og betragtede,
til hans navn. De heder nu «Abelske ligninger».
Foruden dette arbeide, som han fik trykt i et lidet kvarthefte,
beskjæftigede han sig i disse to aar fornemmelig med elliptiske funktioner,
hvor han ifølge BJERKNES maa antages paa denne tid baade at have
mestret omvendingen, gjenstanden for sine ivrige henvendelser til Degen
i Kjøbenhavn, den dobbelte periodicitet samt endelig endog det langt
videre gaaende additionstheorem. SYLOW og LIE henlægger dette til et
senere tidspunkt.
Fulde to aar ud kom ikke Abels ventetid til at vare. Med et
reisestipendium paa 600 spd. aarlig i to aar kunde han drage sydover
i september 1825. Han havde reisefølge bl. a. med KEILHAU og CHR.
BOECK. Det var Norges unge haab, vordende spidser i vort nye
samfund. Reisen gik over Kjøbenhavn og Hamburg til Berlin. Degen
var død, men prof. v. SCHMIDTEN gav Abel anbefaling til geheimeraad
A. GRELLE i Berlin, en for tidens nyere studier begeistret mathematiker,
hvis bekjendtskab ikke blot blev af største betydning for Abel, men
hvis levende ønske om at kunne udrette noget væsentlig for
mathema-tikens opkomst i Tyskland netop i ham fandt den rette mand.
Med bekjendtskabet med Grelle begynder der et nyt og vigtigt
afsnit i Abels liv. Hans Berlinerophold var sikkerlig den lykkeligste
tid, han levede. Allerede deres første møde var mærkeligt. Abel
beskriver det selv saaledes:
«Da jeg kom til Berlin, begav jeg mig saa hastigt som muligt til
ham. Det varede længe, førend jeg kunde gjøre ham forstaaeligt, - hvad
egentlig Hensigten af mit Besøg var, og det saa ud til at ville faa en
bedrøvelig Ende, da jeg fik Mod, idet han spurgte, hvad jeg allerede
havde læst i Mathematiken. Da jeg havde nævnt ham et Par af de
fortri’nligste Mathematikeres Skrifter, blev han meget forekommende, og
som det lod til, virkelig glad. Han indlod sig i en vidløftig Samtale
med mig om mange forskjellige vanskelige Sager, som endnu ikke var
afgjorte, og da jeg, idet vi kom til at tale om de høiere Ligninger,
sagde ham, at jeg havde beviist Umuligheden af at opløse dem af 5te
Grad almindeligen, vilde han ikke troe det og sagde, han vilde
opponere derimod. Jeg overleverede ham derfor et Exemplar ...»
Samtalen dreiede sig siden om mathematikens slette tilstand i Tyskland
for Øieblikket. «Da jeg yttrede min Forundring over, at der ikke her
existerede en Journal for Mathematiken som i Frankrig, sagde han, at
han længe havde havt i Sinde at ville paatage sig Redaktionen af en
saadan og vilde ogsaa med det første sætte det i Udøvelse ...» Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
