Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
go Videnskabernes literatur.
paa gang viste sig i besiddelse ikke alene af beviserne for de af hans
rival udtalte sætninger, men ogsaa af andre, som langt omfattede disse.
Ved begyndelsen af 1828 saa det ud, som om det skulde begynde
at dages for Abel. Samtidig som Hansteens Sibiriereise skaffede ham
en liden fast indtægt i et docentur ved universitetet — den var ment
som noget midlertidig, men blev for ham hans kortvarige endelige
livsstilling — havde rygtet om hans fattigdom og gjenvordigheder ogsaa naaet
udenfor landet og ned til hans beundrende og formaaende venner i
Tyskland. Af dem havde han flere, end han selv vidste om.
HUMBOLDT og GAUSS støttede Grelle i hans bestræbelser for at skaffe ham
en kaldelse til Berlins universitet. Men glæden herover blev foreløbig
af kort varighed. Om høsten kunde Grelle, som udover sommeren
havde havt temmelig godt haab, kun sende daarlige efterretninger.
Uagtet Abel endnu havde ondt ved at blive fortrolig med tanken om
at skifte fædreland, var dog denne vending en bitter skuffelse for ham.
Til alle disse sorger og bekymringer kom endelig en svag helbred.
Abel havde aldrig været stærk. Sangvinsk og sensibel, som han
fremtræder i sine breve, gav han let efter for sine følelser, var glad med
de glade, men led til gjengjeld stærkt under tidernes tryk og
pinagtighed. Brevene er fulde af de umiddelbar este udtryk for disse stemninger.
Det er heller ikke sikkert, at han altid har været forsigtig med sin
helbred. Han var som sagt glad med de glade, og datidens studenterliv
var vildt. Abel har deltaget i mangt et lystigt kalas, og kortpartierne
varede ofte natten igjennem til den lyse morgen.
Overanstrengelsen ved hans ivrige produktion og de mangeslags
spænding og skuffelser udigjennem det mørke tidsrum efter hans
hjemkomst blev tilsidst formeget for ham. Høsten 1828 blev han syg. Han
kom sig vistnok, men julereisen ned til Froland, hvor han i den
senere tid hos værkseier SMITH’s familie, hvor hans forlovede var
guvernante, havde fundet erstatning for det fraflyttede Hansteenske hjem,
gav ham den afgjørende knæk. Han var daarlig forsynet med ydertøi
og forkjølede sig underveis. Julebesøget blev til et sygeleie. Der
udviklede sig en haardnakket lungebetændelse, som trods den kjærligste
pleie gik over til tæring.
Endnu paa dødsleiet stansede ikke hans pen. Det var især
uvisheden om Pariserafhandlingens Skjæbne, som pinte ham. Og som for
i sidste øieblik at redde en rygende brand af ilden, nedskrev han paany
det deri indeholdte additionstheorern, som han med rette holdt for en
af sine ypperste opdagelser, og sendte det til Grelle. Det er det sidste
fra hans haand, hans testamente til videnskaben. 6te april 1829 var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
