Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. gj
hans dødsdag. Hans grav med en simpel støbejernsstøtte er paa
Frolands kirkegaard. Noget andet offentligt mindesmærke er til denne
dag ikke reist over Norges første videnskabsmand.
«Fortidlig og forsent» er det triste motto over Abels liv. Selv
var han, som WERGELANDS første sommerfugl, fortidlig ude med sit fine
og ædle geni i vor første, endnu for fattige og barske
selvstændigheds-tid, da landet hverken havde brug for eller raad til genier af hans
abstrakte natur. Og forsent kom han til at kunne erholde den eneste
stilling, hjemmet havde, som med rette passede for ham, det professorat,
hans ældre ven og lærer Bernt Holmboe fik 1826, mens Abel var i
Berlin. Og altfor sent kom ogsaa den endelige anerkjendelse,
kaldelserne og det franske Akademis lovprisning. Alt dette naaede frem,
noget til dødsleiet, noget først endda senere.
Kontrasten mellem, hvad han var og udrettede, og den lod, han
høstede, mellem den manddomsgjerning, han virkelig havde fuldført, og
den unge alder, 26 aar, da byrden knækkede ham, gjør ham til en af
de mest sympathiske, men ogsaa en af de vemodigste skikkelser i
videnskabens historie. Dødsbudskabet kom aldeles uventet baade for hans
landsmænd og hans mange udenlandske venner, og deltagelsen var
stor og almindelig. Til Berlin kom budskabet umiddelbart efter, at
den endelige beslutning om hans kaldelse var fattet. Ogsaa i det
franske Akademi gjorde meddelelsen dybt indtryk. Den store pris,
3 ooo frcs., som tilkjendtes ham og Jacobi, sendtes denne og Abels
arvinger til lige deling. Disse sjeldne æresbevisninger fra udlandet
bragte først egentlig hans landsmænd til at forstaa, hvilket tab vi
havde lidt.
Det var ogsaa det franske Akademi, som gav stødet til den
offentlige udgivelse af hans samlede værker (1831). Holmboe fik dette i
opdrag, og i 1839 forelaa udgaven færdig i to kvartbind. Herunder
havde Holmboe ikke sparet nogen møie for at faa rede paa den glemte
Pariserafhandling og dens Skjæbne. Denne er for mærkelig til at kunne
forbigaaes.
Som ovenfor nævnt havde akademiet opnævnt Legendre og Cauchy
til dens bedømmelse-, Cauchy havde den hos sig, og der laa den glemt
eller overseet. Det er uvist, hvorlænge dette skulde varet, hvis ikke et
citat af additionstheoremet i en af Abels artikler i «Crelles Journal» var
ledsaget af en note paa foden, hvori han nævner denne sætning som
omtalt i sin til Akademiet indleverede afhandling. Under Jacobi’s
korrespondance med Legendre hænder nu den mærkelighed, at den
sidste gjør Jacobi opmærksom paa det i Abels artikel omtalte additions-
6 — 111. norsk literaturhistorie (videnskabelige del).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
