Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. g 3
hvortil endelig kommer:
Hans virksomme andel i stiftelsen og oparbeidelsen af «Crelles
Journal» og dens anseelse.
Den under næst sidste hovedpunkt nævnte virksomhed er nedlagt
dels i hans ovennævnte arbeider over den binomiske række, et af hans
bedste arbeider i «Crelles Journal», dels og fornemmelig i hans breve,
hvor han i en række aandfulde og lærerige udtalelser angriber og
bedømmer den freidighed, hvormed de store mathematikere fra de
foregaaende aarhundreder ræsonnerede. Af brevene har mulig det meste
været trykt dels særskilt hist og her, dels uddragsvis fornemmelig i hans
samlede skrifter (oversat), dels hos Bjerknes. En samlet" udgave bør
ikke lade forlænge vente paa sig. De afgiver tilsammen et tro og
livfuldt billede af hans egen person, hans barnslige naivetet, hans
begeistring for sin videnskab og hans kamp for tilværelsen. Men de
indeholder tillige værdifulde bidrag til tidens og dens personers karakteristik.
Af Abels skrifter foranstaltedes der i løbet af syttiaarene en ny
betydelig forøget og forbedret offentlig udgave, besørget ved L. SYLOW
og SOPHUS LIE (udkom 1881). Under gjennemgaaelsen af hans gamle
protokoller til bedste for den nye udgave, gjordes der forskjellige fund,
hvoraf et viste, at hans deltagelse i kritiken over brugen af divergente
rækker havde ført ham videre, end man før havde anet, idet han der
saaes at være kommen i besiddelse af hele den fuldstændige theori om
konvergente rækker, som BERTRAND senere i trediveaarene havde fremlagt,
men som Holmboe enten ikke har fundet eller ikke kjendt tilstrækkelig
til at forstaa, hvad derom vat nedtegnet hos Abel.
Det var ikke Abel forundt at docere sine egne sager ved
universitetet, ikke engang strengt taget sit eget fag, og han læste alt i alt et
par semestre. Han staar saaledes isoleret ogsaa i den forstand, at han
ingen skole fik stifte, ingen elever efterlod sig herhjemme. Snarest var
hans eneste elev hans egen lærer Holmboe. Oprindelig var der heller
ingen faggruppe lagt indunder universitetsexamina, hvortil der hørte
nogen synderlig videregaaende mathematisk undervisning. Mathematik
var, som endnu, et examen-philosophicums-fag samt et af fagene til
berg-examen, men begge dele efter en meget snau maalestok. Ligetil 1851,
da reallærerexamen besluttedes oprettet, var de, som ønskede nogen
undervisning udenfor andenexamens-mathematik, henvist til bergexamen
eller udlandet, og vi har derfor det særsyn før den første realexamen
(1855), at folk, som havde ganske andre planer for sig, mathematikeren
Bjerknes, astronomen Fearnley, fysikeren Christie og flere, tog
bergexamen og tildels endog for kortere eller længere tid fik ansættelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
