Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Videnskabernes literatur.
Kongsberg gruber, og til nævnte aar havde ingen norsk
mathematik-lærer underkastet sig nogen virkelig examen i sine undervisningsfag.
Undervisningen var i hænderne paa filologer, theologer og officerer.
Intet under da, at den tid, som fulgte efter Abel, var fattig paa rent
mathematisk produktion. Og i grunden har den rene mathematik
overhovedet havt faa dyrkere her tillands. Af universitetets professorer har
Broch, Bjerknes og Guldberg alle nærmest dyrket mathematikens
anvendelser. Først i L. Sylow og Sophus Lie har vi igjen tænkere, hvis
spekulationer udelukkende er rettet paa den rent exakte videnskab.
OLE JACOB BROCH (f. 1818, •{• 1889), et administrativt og organisatorisk
talent af første rang, mathematiker, fysiker, statsmand samt saavel praktisk
som theoretisk Statsøkonom og statistiker, tilhører en familie, af hvilken
flere repræsentanter var fremragende begavelser i de samme retninger.
Han er født i Fredriksstad, hvor faderen, senere krigskommissær JOHAN
JØRGEN BROCH, var bosat som kompagnichef. Sin barndom tilbragte
han dels i Kristiansand, hvorhen faderen blev forflyttet, dels i Kristiania.
Alt da kom hans mathematiske begavelse for dagen, og onkelen, senere
generalmajor THEODOR BROCH, begyndte at læse høiere mathematik med
ham. Men som man kan slutte af hans alsidighed senere i livet, blev
han jævnt flink i alle fag. Allerede 17 aar gammel var han student
og kastede sig med liv baade ind i sine studier og i de kampe, som
dengang raadede i studentersamfundet, en forskole for det store samfund,
hvor saa mangen af vore oifentlige mænd har faaet sin indvielse. Broch
sluttede sig nærmest til den Wergelandske side. Hans nærmeste lærer
ved universitetet var Holmboe, og hans undervisning faldt netop i den
tid, Holmboe forberedte udgivelsen af Abels samlede skrifter. Det er
derfor udenfor al tvil, at disse afgav et væsentligt emne for den
mathematiske underholdning mellem lærer og elev. Allerede høsten 1840
drog Broch med offentligt stipendium til Paris og Berlin, hvor han dels
fortsatte sine mathematiske studier over elliptiske funktioner, dels af
Cauchy, som igjen var vendt tilbage fra sin landflygtighed, blev ført
ind paa den mathematiske fysik, fornemmelig lyslæren. Paa denne tid
falder de eneste rent mathematiske arbeider, Broch har udgivet udenfor
lærebøger i egentlig forstand, nemlig en række afhandlinger over
elliptiske funktioner, som fremlagdes i Akademiet i 1841 og nød den
ære med mange lovord at indrykkes i «Journal des savants étrangers».
I de følgende aar var hans opmærksomhed ganske væsentlig rettet paa
optiken, hvori han efter sin hjemkomst tog doktorgraden (1847). Efter
en kort virksomhed dels som universitetsstipendiat, dels som medstifter
og medbestyrer af Nissens skole knyttedes han 1848 for alvor til univer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
