Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. 87
Broch, men staar i sine studier ligesaa afgjort oppe i mathematikens
anvendelser som denne, om end disse anvendelser endnu har et rent
abstrakt og theoretisk præg. Efter en barndom, hvis minder svinger
mellem Vaterlands trange gader og de eventyrlige elvefarter med
«Røierterne»» op og ned over Drammenselven mellem Drammen og
Hoksund, hvor han paa Eker og Sandsvær havde sin slægt, blev han
student i 1844. H’an er alt nævnt som et af exemplerne paa dem,
der for at følge sin lyst til de exakte videnskaber maatte gjøre omveien
om bergexamen og Kongsberg. Deroppe var han «natstiger» o: paasaa,
at arbeiderne ikke beholdt ulovligt sølv, men blev efter et par aars
forløb adjunkt ved Kongsberg latinskole og kunde fra nu af mere
udelt følge sin tilbøielighed. I 1852 vandt han Kronprinsens
guldmedalje for et arbeide over de trigonometriske funktioner, hvori det
gjaldt at udlede disses egenskaber ved rækkeudvikling. I 1854 blev han
universitetsstipendiat i ren mathematik og gjorde det følgende aar med
offentligt stipendium en reise til Paris, hvor han hørte Cauchy og Lamé,
samt til Gottingen hvor han hørte den jævngamle geniale RIEMANN,
men hvor navnlig DIRTCHLET blev bestemmende for hans hele følgende
studieretning.
Det var ikke blot Dirichlets overlegne lærerbegavelse, som her
blev afgjørende. En ved et mærkeligt tilfælde forberedt ideassociation
bragte Bjerknes til at fortsætte et arbeide af Dirichlet i en for denne
selv og hele den videnskabelige samtid uventet retning.
I en tidlig alder, om det var som student eller skolegut husker
han ikke selv, var han kommen over en gammel bog paa faderens loft,
en dansk oversættelse af EULER’S bekjendte breve til en tysk prinsesse.
Her polemiserer denne store mathematiker og tænker stærkt, om end
ligeoverfor sin samtid fuldstændig forgjæves, mod en naturopfatning,
som gjennem de sidste par aarhundreder havde kjæmpet sig frem til et
dogmes hele uangribelighed. En den naive menneskehed næsten
medfødt opfatning, som f. ex. Aristoteles havde formuleret i den enkle sats,
at ethvert bevæget legeme maa staa i umiddelbar forbindelse med et
bevægende legeme —som naar hesten trækker vognen eller hjul
griber i hjul paa en maskine —, var efter Newtons opdagelse af
tyngdeloven og dens anvendelse paa himmellegemernes bevægelse pludselig
bleven rokket. Mellem planeten og solen var der ingen forbindelse at
opdage, og da forsøgene med at konstruere et hypothetisk mellemled
for at forsone tyngdeloven med den ældre opfatning mislykkedes, saa
valgte man tilslut at forkaste Aristoteles’s lov, for at erstatte den ved den
stik modsatte: ethvert legeme har evne til at virke paa afstand paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
