Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Botanik. Af dr. philos. Olav Johan-Olsen - Botanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lOg Videnskabernes literatur.
folk kjendte spiselig sop. Han maatte derfor sætte egne navne paa de
soppe, han fandt. Allerede som skolegut forfattede han en beskrivelse
over nogle spiselige soparter, hvilken han i al hemmelighed fik trykt i
en lokalavis. Som tilfældet var med Wille, saa har ogsaa Darwins
arbeider allerede i skoledagene i høi grad vækket og næret hans
naturvidenskabelige interesser.
For levebrødets skyld studerede han medicin, blev i 1879 kjendt
med Blytt, hørte hans forelæsninger og blev hans elev og stadige
ledsager paa alle hans talrige exkursioner lige til 1885. De samlede
paa sine reiser baade paa Østlandet og Vestlandet materiale til en
vordende «Norges sopflora», hvoraf dog til dato meget lidet er udgivet.
Frå 1882 arbeidede han stadig paa professor Hjalmar Heibergs
laboratorium, hvor netop bakteriologien holdt sit indtog. Sammen med
laboratoriets chef var Johan-Olsen den første, der her i landet arbeidede
med disse usynlige væsener og deres livsvilkaar.
Frå laboratoriet her udgav han flere smaaarbeider over
desinfektionsmidlernes indflydelse. Han optraadte mod den stærke brug af
antiseptiske midler.
Han var den første, der i 1884 paaviste, at jodoform ikke var et
antiseptisk middel, om det end var et gromiddel (i «Nyt Magazin for
Lægevidenskaben»). Ligeledes førte hans kamp mod antiseptiske midler
til det første forsøg med as e p tik, o: brugen af sterile forbindssager,
sterilt vand uden tilsætning af gifte, idet han 1884 sammen med
daværende reservelæge Schiøtz fik forsøgsvis indført brugen af aseptik paa
kirurgisk afdeling B i løbet af flere maaneder. Først flere aar efter
blev aseptiken indført ved udenlandske hospitaler, hvor den nu indehar
hæderspladsen ligeoverfor antiseptiken.
Sammen med dr. G. Gade udgav han 1885 et i udlandet noksaa
kjendt arbeide over pathogene mugsoppe («Om aspergillus subfusqxis
som pathogen mugsop»).
I 1885 blev han om vaaren ansat som assistent hos den tyske
botaniker, den moderne mykologis fader professor Brefeld, hvor han
var indtil vaaren 1887. Her deltog han i Brefelds store arbeide
«Untersuch tingen au s der Gesammtgebiete der Mycologi»,
hvoraf 7de og 8de bind udgaves med «understøttelse af G. Istvanffy og
Johan-Olsen». Disse to store bind er grundlæggende for soppenes
stilling, saavel indbyrdes som i forhold til de øvrige levende væsener.
I 1887 blev han ansat som bestyrer ved et privat gjærings-fysiologisk
laboratorium i Kristiania (Ringnes & Co., efter mønster af
Carlsberg-laboratoriet). I 1888 og 1889 fik han statsunderstøttede for at undersøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
