Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Botanik. Af dr. philos. Olav Johan-Olsen - Botanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Olav Johan-Olsen: Botanik. ion
ostegjæringen. I 1889 opholdt han sig nogen tid hos Ducleaux og Pasteur.
Frå 1891 blev han bestyrer af en nyoprettet melkekondenseringsfabrik
ved Kap paa Toten. Denne fabrik havde erhvervet en methode — den
første paalidelige, som var opfundet — til fremstilling af kondenseret
melk uden tilsætning af sukker eller andre stoffe, opfunden af ham selv,
hvorfor forholdene tvang ham til selv at overtage ledelsen af produktionen.
1895 nk nan paany statsunderstøttede til sit laboratorium ved Kap,
hvor han væsentlig arbeider med at fremstille rendyrket gjær for
forskjellige oste til praktisk meieribrug. Han har for to sorters
vedkommende naaet til et i praxis brugbart resultat.
Foruden ovennævnte arbeider kan nævnes «Om sop paa klipfisk»
samt «Om gjæring og gjæringsorganismer» samt hans store hovedværk:
«Om sop paa levende jordbund», ved hvilket arbeide han erhvervede
doktorgraden. Her fremsætter han en hel del nye, efter manges mening
altfor dristige og mindre velbegrundede hypotheser. Han søger her at
bevise, at soppene danner et rige for sig selv, «det tredje rige», det
ukjønnede rige, der danner en levende verden for sig selv, forskjellig
fra baade grønne planter og dyr, med egne love og egen udvikling.
Endvidere søger han at bevise, at pleomorfismen: forskjellighed i
form, og kjønsløsheden er det mest eiendommelige for dem. De fleste
soppe har ikke én, men flere former under de forskjellige forhold, og
et individ eller en del af et individ er nok til at formere slægten.
Bakterierne er efter hans mening ikke undtagne fra denne regel,
end ikke de, der optræder som snyltere i mennesker, smittestoffene (f.
eks. tæring, miltbrand). Efter forfatterens mening har mange af disse
sit egentlige opholdssted udenfor organismen under én form, mens de
optræder som snyltere under en anden — den os bekjendte form indi
legemet. Naar det ikke er lykkedes os at finde de andre former,
de ikke snyltende, beror det kun paa vore methoders ufuldkommenhed
og vor manglende kundskab om soppenes natur. Han mener, at
mykologien nu er bleven en videnskab for sig og kun kan studeres i sin
helhed af specialister, at den er bleven et fag for sig som zoologi, kemi,
botanik og som saadan bør repræsenteres ved universitetet.
Johan-Olsen har udgivet en række populære skrifter og udfoldet en
stor journalistisk virksomhed i de forskjelligste blade og tidsskrifter,
væsentlig om udviklingslære; om soppene og deres benyttelse;
smaa-soppenes bekjæmpelse og heldigste anvendelse. Allerede i 1883 udgav
han «Spiselig sop»; 2den udgave af den samme med plancher
udkom 1885. I 1887 udkom «Udviklingslærens nuværende
standpunkt», 1893 «Lærebog i naturfag for folkeskolen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
